Med Frederik Andersen Klynes ankomst til Kvislemark, bliver denne gren af slægten boende i syd-og østsjælland i en masse småbyer beliggende i trekanten Præstø, Vordingborg og Kalvehave. I de næste 150 år flytter slægten sig ikke videre før min mormor, Marie, forlader hjemmet i Kalvehave i 1916.

 

Denn Hederlige Oc Høylærde Mand Mag. Friderick Andersøn Klyne, forige Sogneherre till Disse Menigheder oc Provsti i Østerflackebierge beridt med Sine Tvende Hustruer oc Deres kiere børn till Christelig Amindelse Er dette Epitaphium bekostet oc fuldfærdiget Anno M.DCLXX
Aff Hr. Anders Fridericksøn Klyne sin Sl. Faders Successore

Dette epitafie hænger i Fyrendal kirke, som ligger ca. 20 km vest for Næstved.

Det viser min 8 x tipoldefar, Frederik Andersen Klyne, sognepræst ved Kvislemark-Fyrendal sogn, med sine to hustruer og hans tre sønner og fire døtre.

Frederiksborg slotskirke

Mine 8 x tipoldeforældre

 

Rådmand Anders Sørensens yngste søn, Frederik Andersen Klyne, som hverken slægtede sin far eller brødre på, blev født 19. december 1588 i Ribe.

Han blev student 1608 og fik sin stambog (fra 1500-tallet anvendtes stambøger af studenter på studierejse i udlandet ) allerede samme år, da han begyndte at studere i København. Men den kom kun i brug en enkelt gang 1609 og først for alvor i begyndelsen af 1610, da han før en studierejse til tyske universiteter tog afsked med sine lærere og studiekammerater.

I marts 1610 blev han immatrikuleret i Giessen, i november 1611 i Heidelberg og i september 1613 i Tubingen. Stambogen indeholder vidnesbyrd om ophold i disse og flere andre byer i samme egne, således i Marburg, Herborn, Wetzlar og Strassburg, men Giessen synes at have været hans faste opholdssted, hvortil han altid vendte tilbage, inden han i marts 1614 endelig tog afsked med byen og rejste hjem over Utrecht, Leiden, Amsterdam, Enkhuizen og Koln, hvor hans udenlandske indførsler slutter 21.5.1614.

Den kronologisk sidste indførsel er af professor Jesper Brochmand fra maj 1615 i København, hvor Klyne tog magistergraden. I stambogen findes en lang række professorer fra de læreanstalter, Klyne har besøgt, og også hans landsmænd er talrigt repræsenteret. I Giessen har han således mødt Claudius Plum og Peder Nielsen Gjelstrup, i Heidelberg Ole Worm, Claus Jacobæus, Niels Foss og lægen Niels Bachendrup, der senere blev professor ved samme universitet.

Et par år senere blev han slotspræst på Frederiksborg slot og i 1622 sognepræst i Vindinge og Kvislemark (Fuirendal) Der var flere kandidater til embedet, men han vandt lodtrækningen. Et par år senere blev han herredsprovst. I hans embedstid blev præstegården blev flyttet til Kvislemark, det skete i 1648. 

Kvislemark kirke

Frederik blev først gift med Margrethe Pedersdatter Munk, men hun døde i 1621 barnløs. Derefter giftede han sig med Elisabeth Andersdatter.

I ægteskabet med Elisabeth Andersdatter fik Frederik 5 børn, Anders Klyne født omkring 1625. Han blev dimitteret fra Herlufsholm 1646. Den 1. oktober 1655 blev han ordineret som medhjælper hos faren med successionsret. 1657 blev han sognepræst i Kvislemark - Fyrendal sogne. Han døde allerede i 1686.

Dorothea født i 1624 blev gift med med hospitalspræsten Anders Pedersen Damphius i Randers. Hun døde i 1681.

I 1627 blev Margrethe født. Hun døde i 1691 (Hun er min 7xtipoldemor)

Maren blev født i 1628 og døde i 1709.

Den yngste søster Karen Marie fødtes i 1631 og døde 1672. Hun var gift med provst Morten Pedersen Keitum i Hyllested.

Ifølge tidligere nævnte og afbillede epitafium skulle Frederik være far til syv børn, men flere er sandsynligvis døde som spæde.

Fyrendal kirke

På Roskilde landemode i juni 1643 fremsatte Frederik Klyne alvorlige anklager mod pastor Hans Jørgensen Hammer, Lebæk - Førslev Sogn, som måtte forsvare sig mod disse anklager.Den første anklage gik ud på, at han havde forsømt sine pligter som præst og husbond, fordi en af hans tjenestekarle ikke kunne læse og heller ikke havde været taget til alters.

Biskop Resen havde netop ved sin indsættelse som biskop indskærpet, at forældre havde pligt til at undervise deres børn og tyende i hjemmet. Husfaderen skulle læse højt fra Luthers katekismus og have ansvaret for at alle i familien, også tyende, fik del i denne undervisning som det nødvendige grundlag for den rette tro. I 1630 havde Christian IV udsendt et missive - kongebrev - med præcise anvisninger til ethvert hus om at samle samle husstanden til daglig andagt.

Den arme karl blev fremstillet på landemodet og beordret til at oplæse "Alterens Scramentes Ord". Det kunne han ikke.

Pastor Hammer forsvarede sig med, at karlen var svagt begavet. Men han læste dagligt for ham. Hverken biskop Brochmand eller de tilstedeværende provster støttede provst Klyne i anklagen for forsømmelse af katekismeundervisningen i præstens eget hus.

Han havde yderligere et anklagepunkt mod pastor Hammer. Det gik ud på, at denne havde forset sig ved uddelingen af nadverens sakramente. Det så man meget tungt på dengang. Men biskop Brochmand lod også denne sag falde.
Man kan så gøre sig sine tanker om, hvorvidt provst Klyne havde helt personlige grunde til sine anklager.

To år senere, 27. juli 1645, giftede Klynes datter Margrethe Frederiksdatter sig med pastor Hammer. Han blev senere provst og jubellærer. Han kom fra Hammer sogn, hvor hans far var sognepræst og provst.

Elisabeth døde 2. juli 1650, og Frederik døde 16. marts 1657.

Sønnen Anders bekostede, efter faderens død, epitafiet over faren, hans to hustruer og "deres kære børn". Træværket menes udført af Abel Schrøder. Det består af en firkantet ramme af springlister omgivet af barokke ornamenter. På sidderne  er figurer af Moses og Johannes Døberen. Foroven er er der et felt med dette skriftsted fra Jakobs brev:
"Salig er den mand, som holder prøvelse ud; thi når han har bestået prøve, skal han få livets krans, som Herre har forjættet dem, der elske ham".  
I det nederste felt står personalia. I storfelteter der et oliemaleri på en kobberplade.

Maleriet viser provsten, hans to hustruer, tre sønner og fire døtre. Baggrunden viser de dødes opstandelse. Træværket er malet gråt i bunden, så det ligner sandsten, med gyuldne og mørkegrønne ornamenter.

 

epitafium, (af lat. epitaphium, af gr. epitaphios 'som hører til en grav', af epi- og taphos 'grav'), i middelalderen et mindesmærke anbragt tæt ved en grav, på væggene i kirke eller gravkapel. Epitafiet blev særligt udbredt i det protestantiske Nordeuropa. I Danmark er de tidligste fra slutningen af 1400-t. Senere i 1500-t. markerede adelen sig med store epitafier af sten i kirkerne. Epitafier med udskårne trærammer, ofte med allegoriske figurer, med malede portrætter af den afdøde med familie voksede i antal og størrelse gennem 1600-t., mens 1700-t.s epitafier var enklere og ofte kun med tekst.

  
Udover epiftafiet fik Anders Klyne nedlagt en mindesten i kirkegulvet over "magister Friderich Klyne og hustru Elisabeth Andersen" med latinsk indskrift. I 1755 lå den ved skriftestolen og i 1896 ved tårnets sydvæg. Stenen er nu forsvundet. Epitafiet hænger nu i Fyrendal kirke.

 

Tip 7-6-5 x oldeforældre

Margrethe Frederiksdatter ved vi ikke meget om, men hun fødte tre børn i ægteskabet med Hans Jørgensen Hammer, omkring 1649 datteren Ane, omkring 1650 sønnen Christian Hammer og i 1653 datteren Elisabeth Hansdatter Hammer (1653-1721)

Hans Jørgensen Hammer, født omkring 1605i Hammer sogn, blev student fra Herlufsholm i 1626. Magister fra Københavns Universitet i 1635 og rektor i Næstved - Scholæ Nestvedensis Rector - inden han blev præst i Førslev. 1640 blev han adjungeret sognepræsten i Førslev med suskcessionsret; 1656 sognepræst og omkring 1677 provst i Øster Flakkebjerg herred, hvorunder Førslev kirke hører. Kirken ligger ved godset Førslevgård 13 km NV for Næstved. Han døde september 1677.

 

 

 I Skifteprotokollen Sorø amt, Øster Flakkebjerg provsti findes Hans Jørgensen Hammers skifte. Et stort og interessant skifte. Her et uddrag lånt fra Lars Skovvang Larsen, aneopslag.dk

Skifteprotokollen, Øster Flakkebjerg herred provsti, folie 73a-93b, AO ops. 96
Skifte den 22. oktober 1677 efter magister Hans Jørgensen Hammer, forrige sognepræst til Førslev. Han var død i september (datoen er ikke indført).
Enke: Ølegaard Jacobsdatter - med lavværge hendes morbror, vellærde Hr. Jørgen Toksværd (Tooksverd), sognepræst til Ejby i Ramsø herred.
Arvinger - hans børn med den første salig hustru Margaretha Friderichsdatter:
1) Christian Hansen Hammer, studiosus, 27 år gammel.
2) Anna Hansdatter Hammer, 28 år gammel.
3) Elisabeth Hansdatter, 24 år gammel, gift med hæderlige og vellærde hr. Simon Spend, sognepræst til Nørre Alslev på Falster.
Formynder for datteren Anne: Hendes morbror, hæderlige og vellærde mand hr. Anders Friderichsen Klyne, sognepræst til Kvislemark og Fyrendal.
Vurderingsmænd: Rasmus Nielsen i Sneslev, Morten Nielsen samme sted, Niels Rasmussen i Arløse og Hans Jost? samme sted.
Boet vurderet til 2.478 rdl rdl.
Blandt udgiftsposterne var indestående børnegods:
Abigael Lauridsdatter i Lynge (Liunge), 169 rdl.
Christian Hansen Hammers mødrende arv, 250 rdl.
Anne Hansdatter Hammers mødrende arv, 250 rdl.
Hilleborg salig hr. Hanses børn (navnene ikke nævnt) i Glumsø, 25 rdl.
Samlede udgifter: 1.383 rdl.
Boets overskud: 1.095 rdl.
Broderen og søstrene arvede lige. Dog arvede sønnen Christian faderens bibliotek.

 

Elisabeth Hansdatter Hammer blev første gang gift med Simon Nielsen Spend (1633-1681), han havde været gift en gang før. Om der var børn i dette ægteskab vides ikke, men hun giftede sig igen med Jørgen Hansen Degn. Jørgen blev født omkring 1658, blev student i 1673 og var sognedegn i Allerlev sogn. De fik 6 børn.

Da Elisabeth døde i juli 1721, skrev Jørgen selv i kirkebogen  "Dend 18 Julÿ blef min Hustrue Elisabeth Hansdaatter Ham[mer] begrafvet udi Allerslöf Kirche. æt. 68: Ringere 16 Uger. 1 Dag"

Efter 8 måneder giftede Jørgen sig igen med Anne Margrethe Jacobsdatter Gielf, han var da omkring 64 år. Han døde i oktober 1735.

Elisabeth og Jørgen`s næstyngste barn, Peiter Frederich Jørgensen, blev født i 1695 i Allerslev og i 1722 giftede han sig med Karen Jensdatter. Peiter var husmand, og måske skomager, da han ved datteren, Anne`s trolovelse, i 1776 er omtalt Peiter Skomager i Tjørnehoved. Peiter og Karen fik 10 børn, hvoraf Anne Peitersdatter var den yngste, nemlig født i 1750.

 

Jeg ville aldrig være nået så langt tilbage i min slægt, hvis jeg ikke var stødt på Lars Skovvang Larsen`s hjemmeside www.aneopslag.dk

Øvrige kilder:

www.quislemark.dk - Præsteprofiler

J. Kinch: "Ribe bys historie og beskrivelse" bind 2 

Ole Degn: "Livet i Ribe 1560-1700"

Ole Degn doktorafhandling Rig og fattig i Ribe bd. 2

Samlinger i Jydsk Historie og Topografi 1. Rk., 1. bind