Rasmus Jensen - min 3x tipoldefar

Giesegård gods sidst i 1800-tallet

Rasmus Jensens far Jens Fridericsen var fæstegårdmand i Årløse under Giesegård gods indtil sin død i 1772.

Giesegaard er en af vor yngre herregårde, da den først blev oprettet i 1683. Siden 1736 har Giesegaard været i adelsslægten Schacks eje.

Giesegaards nuværende hovedbygning er opført under grevinde Anna Sophie Schacks eje i årene 1750 og 1751. Hovedbygningen blev i 1873 ombygget i renæssancestil og fik således tilføjet kobbertårne og sandstensornamenter på de upudsede mure.

Årløse, en lille bebyggelse, som ligger 10-15 km sydøst for Ringsted, hørte 1760`erne under Giesegård Gods. Her var Jens Fridericsen fæstegårdmand, han var født omkring 1722 i Gørslev, som ligger få kilometer nord for Årløse, som hører under Gørslev sogn.  4. maj 1749 blev han trolovet med Maren Rasmusdatter fra Ørslev og fem måneder senere blev de viet i Ørslev kirke.

Deres første barn og eneste datter blev døbt Kirsten Jensdatter i Terslev kirke 27. september 1750. Om Maren har født børn, der ikke overlevede eller der er andre forklaringer blæser i vinden, men i hvert fald gik der ni år, inden sønnen Anders blev døbt 2. december 1759. Rasmus blev født i 1762, Christen i 1764, Hans i 1767 og til sidst Jens i 1771.

Jens døde i april 1772, kun 50 år gammel, efterladende Maren med fem mindreårige sønner og en voksen gift datter.

  • Gårdmand Jens Fridericsens skifte - afskrift fra Giesegaard Gods Skifteprotokol

Ifølge boopgørelsen forpligtede Maren sig til opfylde sin mands fæstebrev, hvilket så gjorde hende i stand til at forsørge sin familie. Og ganske usædvanligt giftede hun sig ikke igen, sandelig en stærk kvinde. Ved folketællingerne i 1787 og 1801 boede hun, som enke, hos sin søn Anders i Årløse sammen med sønnerne Rasmus og Jens, indtil sin død i 1801.

 

Ørslev kirke

 

Jens og Marens næstældste søn, Rasmus Jensen, blev gift med Anne Dorthe Povelsdatter 20. oktober 1793 i Ørslev kirke. Forlovere var Jacob Fridericsen, gommens farbror og Jens Jensen, gommens bror. Anne Dorthe var enke efter knap seks års ægteskab med Jeppe Jensen i Ørslev med hvem hun havde fået tre børn, Povel i 1789, Maren i 1791 død 1½ år gammel og Jeppe i 1793, født efter sin fars død. Anne Dorthes forældre var gårdmand i Ørslev Povel Christensen og Karen Jensdatter.

 

Rasmus og Anne Dorthe`s første barn, datteren Maria, blev født i 1795 i Ørslev.

Kirkebog Ørslev Sogn 1795

Dom. Exaudi Bapt. Rasmus Jensens og Hustru Anna Dorthe PovelsDs Datter Maria i Ørsløv.

Anders Jensens Hustru i Aarløse bar hendet. Faddere Hans Jeppesen, Christen Povelsen, Ole Jensen, Frideric Jacobsens Hustru, alle i Ørslev.

 

 

 

Edelgave var i middelalderen en bondegård under Esrum Kloster.

Edelgave blev oprettet som herregård i 1682. Gården fik sit navn, da den blev givet som gave af Frederik III (1609-1670) til Edel Ulfeldt, der var gift med rigsadmiral Henrik Bielke.

Edelgave har haft en blidere skæbne end så mange andre herregårde med en mere ubrudt linje.

Edelgave har gennem tiden haft flere hovedbygninger.

Hovedbygningen, som den står i 2013, blev opført omkring 1880.

Ved det andet barns dåb er Rasmus "hollænder" ved Edelgave gods ved Smørum.

 

Hollænderi, indtil omkring 1800 mejeridrift i forbindelse med større landbrug, hovedgårde og kronens ladegårde. Godshollænderiet havde som erhvervsform sinde rødder i hollandske indvandrere, der som trosflygtningen fandt tilflugt i Holsten. Et hollænderi var i forhold til den øvrige drift en selvstændig enhed, normalt i form af bortforpagtning af gårdens mælkeproduktion til en "hollænder", der for egen regning og risiko producerede og solgte smør og ost.  Deres status som forpagtere medførte, at de flyttede meget rundt, og i modsætning til landbefolkningen var de ikke stavnsbundne. Hollænderiet havde ofte en selvstændig bygning på gården, ligesom det havde sin egen arbejdskraft. Senere kaldte man det mælkeri, og til sidst mejeri.

 

 

 

 

Edelgave, som netop var restaureret efter en brand, var i 1797 overtaget af Christian Lange, en ikke særlig behagelig personage, som havde en korporlig adfærd over for sine ansatte og lagde sig ud med Gud og hvermand. Derfor må man antage, at Rasmus har haft en godt forhold til sin arbejdsgiver, for ved datteren Marens dåb var Lange`s kone gudmor

Smørum kirke ligger landsbyen Smørumovre ca. 20 km NV for København

Kirkebog Smørum Sogn Døbte 1797

Festo Trinitatis

Hollænder Rasmus Jensens Maren paa Edelgave, tilforen d. 13de May i Vidners Overværelse Hiemmedøbt af Sognepræsten Hr. Giertsen fra Sengeløse, hendes Daab ved Velbemeldte Hr. Giertsen stadfæstet. Frue Justitsraadinde Lange paa Edelgave bar Barnet og Jomfru Petersen gik for. Faddere: Informator Schilling, Kroemanden i Kiøge Kroe, samt 3de af Hollænder-Konens Søstrer, nedenfra Landet, hvis Værver ikke mødte.

Benzonsdal i det nuværende Ishøj.
Den oprindelige hovedbygning blev opført i 1730 af Peder Benzon. Den var opført i bindingsværk med tegltag og stråtækte udbygninger.

Den nuværende hovedbygning blev opført i 1856 af Carl Christian Cornelius Lerche. Bygningen er opført i gule mursten med skifertag og består af en enkelt fløj i to etager ovenpå en høj kælder.

Da endnu en datter, Karen Marie, kom til verden i 1799, var Rasmus nu hollænder på hovedgården Benzonsdal ved Torslunde, det nuværende Ishøj. Benzonsdals jorde havde oprindelig hørt under Gjeddesdal. Ejeren var Jens Lauritz Barfred, som i 1786 havde overtaget gården fra sin far. Han foretog udskiftning og udflytning af godsets fæstegårde, således at fæstebønderne, i stedet for at drive markerne i fællesskab, fik deres egen marker til selvstændig drift. Han solgte dog herregården i 1800.

Kirkebog Torslunde Sogn 1799

Palme - Søndag d:17de Mart: Blev Hollænder Rasmus Jensen og Hustrue paa Bentzonsdal deres lille Datter formedelst Svaghed Hiemmedøbt og kaldet Karen Marie / Onsdagen d:22de Maji blev Hendes Daab confirmeret i Kirken.

Mad: Hørring Bar hende. Fadderne vare: Hans Folmersen i Kaple-gaard, Henrik Larsen. Tønnes Larsen og Ladefogdens Kone paa Bentzonsdal, Moderen holdt samme Dag sin kirkegang.

Måske forlod Rasmus og Anne Dorthe Benzonsdal samtidig som ejeren, for ved folketællingen i 1801 boede de på Midtsjælland i Hammershus ved Store Tåstrup, ikke langt fra St. Merløse. Rasmus var "bonde og gaardbeboer". De boede med deres tre døtre samt Anne Dorthe`s søn fra første ægteskab, Jeppe Jeppesen, samt tre tjenestefolk.  I 1803 blev deres første søn født.

Kirkebog Store Taastrup Sogn 1803

Die 15 Julii fik Gaardmand Rasmus Jensens Søns Daab af Hammershuus bleven konfirmeret, som blev født ibm. 24 Maj, hjemmedøbt og kaldet Jens Frederick, baaren til Daaben af F. Winds Datter Carolina Sophie i Schee Mølle Haraldsted Sogn. Faddere vare G. Wind, Schee Mølle, S. Malling i Mierløse Mark. Morten Larsen og Arild Søren af Hammershuus.

 

Gjeddesdal i dag, oprindelig var godset en firlænget gård.

Da det var småt med folketællinger i de år, kan vi kun forlade os på kirkebøgerne ved børnenes fødsler. Så da sønnen Jacob blev født i 1807 var Rasmus igen i tjeneste som forpagter hos Jens Lauritz Barfred, som i 1795 havde købt Gjeddesdal, hvorefter de to herregårde Benzonsdal og Gjeddesdal i en kort periode havde fælles ejer. Jens Laurids Barfred måtte overtage godset Gjeddesdal på den testamentariske betingelse, at godsets fæstebønder skulle have tilbud om at købe deres gårde fri. Ikke alle fæstebønderne var interesserede deri, men hovedparten blev solgt til en pris fastsat i den tidligere ejers testamente.

 

Kirkebog Reerslev Sogn 1807

2den Juni lod Forpagter Rasmus Jensen i Gjeddesdalsholm døbe sin Søn kaldet til Jacob, baaren af Madam Benzon fra Khavn. Fadderne var Hans Jensen og Anders Jensen fra Ørløse - født den 3. April 1807

 

Barfredshøj i Ishøj, drives i dag sammen med Gjeddesdal

Året efter i 1808, da Anne Dorthe`s søn Jeppe fra første ægteskab, som nu blev kaldt Rasmussen efter sin stedfar, blev konfirmeret i Reerslev kirke, var Rasmus forpagter på Barfredshøj, som hørte under Gjeddesdal. Det var han også året efter, da Marie blev konfirmeret i samme kirke.

Barfredshøj ligger 1,4 km nord for Gjeddesdal. Gården, der oprindelig var en firlænget gård med stråtag, blev oprettet i begyndelsen af 1800-tallet af Gjeddesdals ejer J.L. Barfred, som udgravede en sø og lagde jord til en høj. I forbindelse med Barfreds fallit blev gården udskilt som selvstændig ejendom i 1819. Barfredshøj ligger på den i 1715 nedlagte landsby Torslundelilles jord. Hvor længe Rasmus blev på Barfredshøj er uvist, måske indtil Barfreds fallit.

Herregårdene på Vestegnen:

Benzonsdal og Barfredshøj udgør sammen med Gjeddesdal, der ligger i Greve kommune, et unikt sammenhængende herregårdslandskab. Herregårdene er beliggende på den meget flade og frugtbare moræneler, der kendetegner Hedeboegnen. Til trods for mange forandringer inden for de 200 år, afspejler herregårdslandskabet i dag fortsat en spændende kulturhistorie. En stor del af området indgår i en landskabsfredning, der har til formål at bevare det karakteristiske åbne herregårdslandskab.

 

Nivaagaard anno 2016, denne bygning blev opført efter en brand i 1879.

Her er så et slip på 15 år, hvor jeg ikke ved/kan finde ud af, hvor Rasmus var.

Ved datteren Karen Maries bryllup med Mogens Jensen 24. april 1823 var Rasmus "sveiser" dvs. Schweizer, en ostemager på Nivågård gods, som var ejet af R.A.L. Qualen fra 1813-1831.  Nivågård var oprindelig en havnegård, ejet af Adam von Lüttichau, som skulle holde øje med byggeriet af en krigshavn i Nivå. Havnen blev imidlertid aldrig til noget, så da Lüttichau solgte gården i 1793 bestod den af hovedgården, nogle underliggende fæstegårde samt et teglværk. I 1903 lod den daværende ejer, Johannes Hage, som var interesseret i malerkunst og havde en stor kunstsamling, opføre en museumsbygning i haven og i dag rummer bygningerne Nivågård Malerisamling.

Rungstedlund ca. 1895

Da datteren Maren blev gift med Jens Pedersen i Hørsholm kirke 2. maj 1825 var Rasmus forpagter på Rungstedlund. Rungstedlund var ejet Aron Nathan David fra 1821-1868. Rungstedlund var et landsted med tilhørende parkområde beliggende ved Strandvejen i Rungsted. Stedet havde tidligere været kro, den blev dog nedlagt i 1803, hvorefter gården udelukkende blev drevet som landbrug. Senere blev landbruget slået sammen med de nærliggende ejendomme, Rungstedgård og Folehavegård.

50 år efter at Rasmus med familie slog deres folder omkring Rungstedlund blev ejendommene i 1879 købt af Wilhelm Dinese, Karen Blixens far. Efter først sin fars og senere sin mors død, overtog Karen Blixen Rungstedlund i 1939 og boede der indtil sin død i 1958. Det Danske Akademi har nu fast domicil på Rungstedlund, men vel mest kendt er at bygningerne rummer Karen Blixen Museet.

Rasmus Jensens tipoldebarn, min morfar Peter Olaf Gunnar Nielsen, skulle senere komme til at dele tiptipoldeforældre med Karen Blixen. De var nemlig begge efterkommere af Jens Guttormsen Aabel, gift med Helene Andreasdatter Stendal, fra Aabel gård i Birkenes, ikke langt fra Kristianssand i Norge. Men det er en anden historie.

I juni 1826 da Maren og Jens`datter, Karen Marie, blev døbt i Birkerød kirke, var fadderne "Madam Jensen, Jens Jensen og Jacob Jensen fra Rongstedlund" dvs. at Rasmus og Anne Dorthe stadig boede på Rungstedlund.

 

 

I 1828 købte Rasmus Sterregården/Stærregården i Landsgrav ved Slagelse med 2 fæstegårde og 2 huse. Sterregården blev flyttet ud fra landsbyen ved udskiftningen af Landsgrav i 1796. Navnet er afledt af Star - stargræs, og det siger noget om den overdrevsjord, som blev gårdens parcel ved udskiftningen. Gården var på 115 tønder land.

Rasmus var nu 72 år og Anne Dorthe 64 år. Hvis de havde tænkt sig, at de skulle nyde deres otium i Landsgrav, måtte de bare se gården fyldt op med børn og børnebørn, dog havde de to tjenestepiger og en tjenestekarl. Sønnerne Jens og Jacob, henholdsvis 31 og 27 år, var sikkert en god hjælp på gården, men derudover var datteren Maren flyttet ind med sine to børn Karen Marie på 8 år og Hans Peder lidt yngre. Hun var øjensynlig flyttet fra sin mand, om de nogensinde blev skilt er uvist, for ved hendes død står at hun er separeret.

I 1840 var Jacob flyttet, Jens passede sikkert gården med hjælp fra tre karle og en tjenestepige. Maren boede der stadig med datteren Karen Marie, sønnen Hans Peder var der ikke mere. Måske flyttede han til faderen.

Sønnen Jens, som ikke er blevet gift i 1845, er nu gårdbestyrer på Stærregården, og ud over Maren og hendes datter, var den yngste datter Karen Marie flyttet ind med sine to yngste børn Anne Marie på 11 og Axel på 8. Der er stadig fire tjenestefolk på gården. Måske var Karen Marie flyttet fra sin mand, fordi han var drikfældig. I hvert står der noteret i kirkebogen ved hans død i 1865 " forfalden til druk, hvoraf han døde".

Kort over Landsgrav ved Slagelse med Stærregårdens jorder midt til venstre fra 1806-1859

Vemmelev kirke og kirkegård, hvor mange i slægten er begravet

2. marts 1846 døde Rasmus og Anne Dorthe`s søn Jens af tyfus, og da det uden tvivl har været for stor en mundfuld for Rasmus, i en alder af 84, at drive gården videre, solgte han gården og med Anne Dorthe flyttede han til Ormslev ved Vemmelev, ikke langt fra Slagelse, hos sin yngste søn Jacob og hans kone Malene, som aftægtsfolk.

Rasmus døde 90 år gammel 14. april 1852 og 29. december 1861 døde Anne Dorthe af alderdom hos sin søn og svigerdatter i Ormslev ved Vemmelev.

Jacob og Malene, mine tipoldeforældre, førte slægten videre, deres datter Karen Marie fødte 11 børn.

Søstrene Maren og Karen Marie blev boende i Landsgrav med deres tilsammen 3 børn. Maren døde i 1863 65 år gammel og Karen Marie døde i 1884 86 år gammel. Hvad der hændte med den ældste søster Marie vides ikke.