Hømgården i dag

 

 CHRISTEN KELSEN og KAREN FRANDSDATTER

Mine 3 x tipoldeforældre på min morfars side

  

Christen blev født først på året i 1771 i landsbyen Elsmark på Als og døbt d. 14. april samme år i Havnbjerg kirke. Hans far var boelsmand (gårdmand) Peder Thomsen, men blev kaldt Peder Thomsen Kielsen, og hans mor var Elline Pedersen Bonde.

 


Dronning Caroline Mathilde føder Struenses barn i 1771, og året efter bliver Struense henrettet . 


 

Christen Pedersen var egentlig hans navn iflg. navneskikken, men han har sikkert taget navnet Kelsen til sig, da han som 16-årig forlod sit hjem og tog til Orø, hvor han blev skriverdreng hos en amtsforvalter. Orø er en lille ø, som ligger i Isefjorden ud for Holbæk.  

Amtsforvalter, var en embedsmand, der stod for den økonomiske forvaltning i et amt, og desuden fungerede han som godsadministrator for krongodset

 


1789 Den franske revolution og George Washington bliver USA`s første præsident 


 

Han blev på Orø i 4 år, herfra rejste han til Sjælland, til herregården Rønnebæksholm, som lå - og stadig ligger - øst for Næstved. Her var han i 8 år Skriver for forvalter Jørgen Voigt.

 

Godset Rønnebæksholm har en næsten 700-årig historie, men har skiftet både udseende og funktion flere gang, siden det første gang omtales i annalerne i 1321. I krigstid er der produceret krudt. I fredstid har det været et driftigt landbrug.

 I 1321 overtager Cort Moltke en del af godset fra Jens Thuesen af den adelige slægt Due. Bygningerne er dog ombygget mange gange siden. Senest i 1889, hvor hovedbygningen fik sit nuværende udseende.

 

Også de smukke omgivelser med park og plæne har ført en omskiftelig tilværelse - præget af tidens smag og skikke. Godsets nuværende useende skyldes dog i hovedsagen kammerherre Weddelsparre, som tørlagde den omliggende sø og anlagde fiskeparken, kastaniealleen og de nuværende forpagterboliger. På det tidspunkt bestod godset af 38 bøndergårde og 47 hele og halve huse samt hele Rønnebæk by på nær nogle huse, som tilhørte kirken.

 

Ovennævnte kammerherre Weddelsparre ( Ditlev Beringsschiold - adlet Wedelsparre) var netop ejer af Rønnebæksholm i de år Christen arbejdede der, så set med vores øjne, må det have været en spændende tid. Wedelsparre solgte godset i 1798 og omkring dette tidspunkt forlod Christen godset, dog rejste han kun 3 km sydpå til til Grevens Vænge, som var en lille landsbyhovedgård. Her var han amtsbestyrer i 1 år.

 

Herfra gik turen vest på til godset Taarnholm, som lå/ligger 5 km vest for Korsør. Godset ejedes på dette tidspunkt af godsejer og kammerråd Peder Jensen Giersing, som i 1798 lod den nuværende nyklassicistiske hovedbygning samt avlsbygninger i bindingsværk opføre. Hertil kom den næsten 30-årige Christen og her var han gods- og amtsforvalter indtil han i 1803 blev gift.

 

 

Karen Frandsdatter blev født d. 30. april 1781 i Vivede by under Vemmetofte Gods og hun blev døbt i Fakse Kirke d. 6. maj 1781. Hendes var Frands Hansen, gårdmand i Vivede, hvor han også var født og hendes mor, Sidse Nielsdatter, var født i Kjessendrup, 1 km syd for Vivede.

Da Karen var 4-5 år fik hendes far et hus på L..... Mark ved navn "Rÿnkevengshuset" og her boede hun indtil hun som 20-årig kom ud at tjene hos forpagter Jørgen Voigt på Rønnebæksholm, hvor hun var fra 1. maj indtil 7. august 1801, hvorefter hun blev gift med Macabæus Bjørn, søn af mølleren på Rønnebæksholm Mølle, Niels Bjørn.

 

De boede på møllen indtil 1. maj 1802, hvor de flyttede ind på Hømsgården i Høm. D. 7. juli 1802 fødte Karen datteren Dorthea og ½ år senere, Helligtrekongers aften d. 6. jan. 1803, døde Macabæus 27 år gammel.

 


1803 Danmark forbyder slavehandel


 

D. 16. april 1803 kom Christen Kelsen til Hømgården og d. 16. juni blev han og Karen gift i Høm Kirke. Teksten i kirkebogen fra vielsen er svær at læse, men "hr. Wogt fra Rønnebæksholm" er nævnt. Både Christen og Karen havde tjent på Rønnebæksholm, men formentlig ikke på samme tid.

 

Karen og Christen fik 10 børn

            Helene Marie Kelsen                * 31 maj 1804 + 4 aug 1872

            Frands Peder Kelsen,               * 13 apr 1806  † 13 apr 1806

            Frands Peter Kelsen                 *   7 maj 1807 + efter 1850

 


1807 Københavns bombardement         1808 Danmarks første juletræ tændes 


      

           Juliana Kelsen                            * 14 nov 1808 + 8 jan 1831

           Thomas Kelsen                           * 24 feb 1811 + 29 nov 1891

           Cecillie Johanne Kelsen             * 24 feb 1813 + 18 sep 1857

 


1813 Danmark går statsbankerot - 1814 Norges afstås til Sverige efter 444 års rigsfælleskab

1814 Tvungen skolegang for børn mellem 7 og 14 år


 

            Caroline Christine Kelsen           * 25 mar 1815 + 29 nov 1873

            Lovise Sophie Kelsen                  * 31 jan 1817 + 15 feb 1839

            Hans Maccabæus Kelsen              * 27 sep 1819 + 13 feb 1897

 


1819 Danmarks første dampskib indsættes på ruten København-Kiel 


           Julius Kelsen,                                * 13 okt 1821 † 1 nov 1838

 

Karen`s datter fra første ægteskab, Dorthea Nicoline Sicillie Bjørn, blev d. 23. jan. 1823 i Høm kirke gift med møller Niels Gudmansen fra Høm mølle, som han havde overtaget fra sin far, Gudmand Conradsen, i 1821. Dorthea fødte 3 børn, Marcobine, Konradine og Christian.

 

Karen og Christen`s ældste datter, Helene Marie, blev i 1825 gift med Johan Heinrich Hennicke, møllersvend på Høng mølle. De fik to piger, Juliane Sophie og Dorthe samt sønnen Johan Christian.

 

Deres næstældste datter, Juliana, blev i 1828 gift med avlsbruger Jens Jacob Beierholm fra Lindeberg, Alsted ved Sorø. Juliana fødte to døtre i 1829 og 1830, begge kaldet Helena, men de døde begge inden de blev 4 måneder gammel. Hun døde selv i januar 1831, kun 22 år gammel.

 

I december 1831 blev Cecillie Johanne gift med møller på Halseby mølle ved Korsør, Jens Aabel Astrup født i Norge. De er mine tiptipoldeforældre, så mere om deres liv senere.

 

Frans Peter Kelsen, ældste søn på Hømgården, blev i 1832 gift med Maren Nielsdatter fra Herlufmagle, hvor han bosatte sig som gårdmand. De fik en søn Niels samt to døtre, Julianne Dorthea og Ane Lovise Sophia, som kun blev henholdsvis 9 og 10 år.

 

Ved folketællingen d. 18. febr. 1834 boede familien Kelsen stadig på Hømgården, Christen var sognefoged dvs. hans udøvede politimyndighed, endvidere var han lægdsmand og ligsynsmand. Som lægdsmand, skulle han føre lægdsrullerne dvs. lister over de mænd, der kunne indkaldes til militæret. Sikkert en betydningsfuld mand i lokalsamfundet.

Der var endnu 5 hjemmeboende børn, Thomas, Hans, Julius, Caroline og Lovise samt en tjenestekarl, en tjenestedreng, en tjenestepige samt en pige på 11 år, som passede småkreaturerne.

 


1834 Danmark har nu 1,2 mill indbyggere. 119.000 bor i København

1835 H.C. Andersens udgiver sin første bog, verdens første eventyr for børn


 

Dorthea, Karen`s datter fra første ægteskab, døde i juni 1837 og hendes mand, Niels Gudmandsen, giftede sig i juni 1838 med hendes halvsøster, Lovise Sophie. Hun døde imidlertid i februar 1839 to dage efter hun havde født en dødfødt datter.

 

1. november 1838 døde Karen og Christen`s tiende og yngste barn, Julius, lige fyldt 17 år. Det er hans fint håndskrevne øvelsesbog, som er årsag til at vi i dag ved så meget om Christen og Karen`s liv. Bogen findes på lokalarkivet i Ringsted. 

 

24 år gammel var Caroline Christine, da hun i Høm kirke i 1839 giftede sig med Anders Nielsen, gårdmand i Ladby ved Herlufsholm. Hun fødte 5 børn, Lovise Sophie i 1840, sikkert opkaldt efter hendes afdøde søster samt Morten, Christen, Karen Sophie samt Juliana Dorthea.

 

Fem år senere i 1840 var Christen stadig sognefoged og lægdsmand, men nu var han også blevet stændersupleant.  I 1834 vedtog Frederik 6. sammen med Statsrådet en lov om oprettelsen af fire stænderforsamlinger i kongeriget Danmark og hertugdømmerne. Dette fik bla. betydning for danskernes mulighed for at debattere og engagere sig i politiske emner. Stænderforsamlingerne var kun rådgivende, men den enevældige konge så sig alligevel nødsaget til at lytte til stændernes forslag. Dermed blev den politiske debat en mere legitim del af samfundet. Stænderforsamlingerne ophørte med at fungere ved vedtagelsen af grundloven i 1849.

 

De to sønner, Thomas og Hans, boede stadig på gården. Thomas arbejdede som snedkersvend og møllebygger, Hans arbejdede på gården. Endvidere var der en tjenestekarl, en tjenestedreng, tre tjenestepiger samt et plejebarn, Ingeborg Nielsdatter, på 10 år.

 

Svigersønnen Johan Hennicke druknede i oktober 1842 og Helene giftede sig året efter med gårdmand Anders Christiansen fra Haraldsted ved Ringsted med hvem hun fik sønnen Johan Christian.

 

Thomas var 32 år, da han i 1843 i Ringsted kirke giftede sig med Kirsten Sørensdatter fra Tolstrup. De fik to børn Søren og Ane Sophie. Samme år blev hans lillebror Hans Maccabæus, 24 år, gift i Høm kirke med Karen Olsdatter fra Høm. De fik tre børn, Ole, Julius og Karen.

 


1843 Tivoli åbner for første gang


 

I 1845 var Christen og Karen flyttet fra Hømgården til et hus i Høm by. De delte huset med sønnen Hans, hans kone Karen og deres 1-årige søn Ole. De havde også en tjenestepige.

 

Karen døde d. 1. dec. 1847 og to dage efter d. 3. dec døde Christen. I kirkebogen ved Christen`s død står at han døde af alderdom. De blev begge begravet d. 8. dec. 1847 fra Høm Kirke.

 


1847 Danmarks første jernbane mellem København og Roskilde åbner