Hvissinge 1906. Smedjen lå på højre side.

Historien om Henrik`s oldeforældre (hans farfars forældre)

 

Man kan sige at ringen sluttes, for selv om Johannes havde et omskifteligt arbejdsliv med mange bopæle, begyndte hans liv i Glostrup og her sluttede det også. Hans slægt kan føres helt tilbage til 1700-tallet i Glostrup fra gården Kirkebakkegaard.

 

Johannes Julius Petersen og Nielsine Margrete Hansen

 

Johannes Julius Petersen blev født 18. januar 1857 i Hvissinge og blev døbt 17. maj samme år i Glostrup kirke. Han var søn af husmand og murer Peder Jensen født i Aarby, Asnæs ved Kalundborg (1808-1863) og Ane Kirstine Poulsdatter født i Hvissinge (1815-1885). Faddere ved dåben var hjulmand Anders Peders kone, pigen Ellen Kirstine Sørensdatter, smed Frederik Poulsen (moderens bror, smed i Hvissinge), skomager Hans Nielsen, alle fra Hvissinge samt gårdmand Peder Jacobsen, Ejby. 

 

Hans far forlod sit hjemsogn for at blive soldat i 1830 og forinden han i august 1835 ankom til Hvissinge, havde han været tjenestekarl i København. Her blev han 17. januar 1836 gift med Maren Olsdatter fra Hvissinge, som døde efter 7 års ægteskab i maj 1843. Der var ingen børn i ægteskabet.

Året efter 26. januar 1844 giftede han sig med Ane Kirstine Poulsdatter, datter af smeden i Hvissinge, Povel Klein og Dorthe Andersdatter, gårdmandsdatter fra Kirkebakkegård i Glostrup.

Vestervej 2: Fattighuset.
Taget i brug 1. oktober 1862.
Opført af bygmester J.C. Sørensen.
Pris: 1.000 rigsdaler.
Indgangen er i husets vestside.
Til venstre Ole Holgersens gård, Mellemvej 4.
Set mod øst.

Johannes havde 5 søskende, 4 storebrødre og en storesøster. 22. juni 1863 døde Johannes` far, og moderen var nu alene med tre mindreårige børn. Hvor Ane opholdt sig med sine mindste børn vides ikke, men ved folketællingen 1. februat 1870 var hun fattiglem og boede i Fattighuset i Glostrup med sine to yngste sønner, Ludvig og Johannes.

Året efter 1. søndag efter påske, 16. april 1871 blev Johannes konfirmeret i Glostrup kirke, hans dom angående kundskab og opførsel var g og mg.

Johannes blev gift med Nielsine Margrete Hansen i Glostrup kirke 30. oktober 1878. På dette tidspunkt tjente de begge i Ejby, forlovere var Christian Larsen og Peder Frederiksen, begge indsiddere i Ejby. Nielsine, født 29. maj 1859 i Herlev, døbt 4. september i Gladsaxe kirke, var datter af Ellen Andreasdatter, som var 45 år og fraskilt. Hendes far, som altså ikke var gift med moderen, hed Hans Nielsen og var fra Amager. Nielsine`s mor, Ellen, fødte som ugift fire døtre med fire forskellige mænd, den ene døde dog kun 3 mdr. gammel. Om hun overhovedet havde været gift,  kan der sås tvivl om. Ellen var født på Gjeddes gård ved Reerslev ved Roskilde, hvor hendes far var slagter og husmand.

Nielsine var gravid ved ægteskabets indgåelse og allerede to dage efter, 1. november, blev Johannes indkaldt til militærtjeneste. Han blev først hjemsendt  31. maj 1879, men da var Nielsine allerede 5. januar 1879 nedkommet med sønnen, Peder Julius Pedersen (kaldet Julius), Johannes var nu nævnt som indsidder i Herlev. Peder blev døbt i Herlev kirke 3. søndag efter fasten 16. marts 1879, faddere var pigerne Marie Johansen og Hansine Johansen. Lars Pedersen og indsidder Peder Pedersen, alle af Herlev.

Ved folketællingen 1. februar 1880 var den lille familie flyttet til Hvissinge, hvor Johannes arbejdede ved agerbruget.

Nielsine og Johannes` andet barn, en datter, Marie Dorthea Christine Pedersen, blev født 28. marts 1881, og nu var familien vendt tilbage til Herlev, hvor Johannes var indsidder. Hun blev døbt i Herlev kirke 12. juni samme år og fadderne var indsidder Peder Pedersens hustru, pigen Dorthea Nielsen, indsidder Peder Pedersen, alle af Herlev.

Familiens tredje barn Ellen Hansine Pedersen blev født 12. februar 1883 i Herlev, og døbt i Herlev kirke 22. april 1883. Faddere var insidder Peder Pedersens hustru, pige Kirstine Olsen, indsidder Peder Pedersen, ungkarl Lars Pederen og faderen, alle i Herlev.

29. maj 1885 døde Johannes`mor, Ane Kirstine Poulsdatter, af wattersot i Fattighuset i Glostrup, hvor hun som enke nød fattigunderstøttelse (også kaldet fattiglem). Her havde hun boet i over 15 år. Fattiggården var en offentlig bygning, hvor fattige kunne bo under meget beskedne forhold, ofte til gengæld for bestemte arbejdsydelser. Det blev tit de gamle, udslidte mænd og enkerne, der kom til at befolke fattiggårdene. Fattighuset i Glostrup lå på Vestervej 2, ikke langt fra kirken. Bag kirken på nordsiden lå Kirkebakkegård, Ane`s mors barndomshjem, hvor hendes fætter Johan Peter Andersen boede, ugift og barnløs. Hvem kan vide hvor tætte familiebåndene var dengang, men de var begge børnebørn af gårdmand Anders Ipsen.

14. juli 1885 kom familiens fjerde barn og anden søn til verden i Herlev. Han blev døbt, AndersLudvig Pedersen(kaldet Ludvig), i Herlev kirke 9. august 1885 og fadderne var pige Maren Bithe Kirstine Olsen, indsidder Peder Pedersen og ungkarl Lars Pedersen samt moderen, alle af Herlev.  (Anders` og Johannes`efternavne er rettet fra Petersen til Pedersen i henhold til Kirkeministeriets resolution af 7. januar 1922). Johannes var stadig indsidder.

Alle Nielsine og Johannes` børn kom i en lind strøm med 2 års mellemrum, så 3. april 1887 kom Otto Nicolai Petersen ( kaldet Nicolai) til verden i Ballerup, hvortil familien så var flyttet, hvornår vides ikke, men Johannes var nu stationsbanevogter. Dåben foregik i Ballerup kirke og faddere var gårdmand Niels Peter Jensen og datter Ellen Marie, arbejdsmand Jens Jensen og barnets moder, alle af Ballerup.

Parrets sjette barn blev født 2. juni 1889 i Ballerup, den lille dreng blev hjemmedøbt dagen efter og fik navnet Christian Alfred Petersen(kaldet Alfred). Dåben blev publiceret i Ballerup kirke 4. august 1889 og faddere var drager Ludvig Pedersen, Ballerup (faderens bror), banevogter Søren Olsen, Ballerup, pigen Maren Kristine Olsen og moderen. Johannes var reservebanevogter.

Nielsine`s mor, Ellen Andreasdatter, som uden tvivl havde haft et hårdt og ulykkeligt liv, alene med 3 piger og til dels ernæret sig ved spinding ellers som almisselem, døde i Ballerup 1. januar 1890, 75 år gammel, og blev begravet fra Herlev kirke 5. januar.

Ved folketællingen 1. februar 1890 boede familien stadig i Ballerup med børnene Julius, Marie, Ellen, Ludvig, Nicolai og Alfred. Johannes var arbejdsmand og arbejdede i Herlev.

Familien blev ramt af en stor sorg, da Ellen Hansine døde 8 år gammel 26. september 1891, hun blev begravet fra Brønshøj kirke 4. oktober.

13. december samme år så en lille pige dagens lys. Hun blev født i Husum og døbt, Ellen Vilhelmine Hansine Petersen, 22. maj samme år i Brønshøj kirke. Helt som traditionen var på den tid, blev hun opkaldt efter sin afdøde søster. Som fadder stod enke Maren Joh. Andersen, Ejby, pige Ellen Dorotea Frederiksen, Islev, jordbruger Hans Olsen, Islev og ungkarl Ole Olsen, Islev. Faderen var stadig Banevogter.

Den ældste søn Julius, blev konfirmeret 9. april 1893 i Ballerup kirke. Hans dom om kundskab og forhold var mg+ og mg. Johannes var indsidder i Herlev, men det betød bare at han boede i en anden mands hus. Han var sikkert stadig banevogter.

Nielsine og Johannes` ottende og sidste barn blev født i banevogterhuset nr. 3 ved Vanløsehøj i Vanløse 22. juni 1893. Den lille pige blev døbt Anna Petræa Jensine Petersen 6. august 1893 i Brønshøj kirke, og faddere var banearbejder Johannes Petersen af Husum, tjenestekarl Julius Petersen af Ballerup (barnets storebror) samt barnets forældre.

 

Familiens skiftende boliger indtil nu og fremover indikerer tydeligt, at Johannes fra omkring 1886 var ansat hos De Danske Statsbaner "DSB" ved Frederikssundbanen.

 

Allerede i 1869 planlagde man at etablere en jernbane mellem Frederikssund og København, men man manglede kapital og måtte udskyde projektet. Først i 1876 da det Sjællandske Jernbaneselskab fik koncession på Frederikssundbanen kom der gang i byggeriet. Banen blev indviet den 17. juni 1879, og hurtigt efter blev den overtaget af staten. Ved åbningen udgik Frederikssundbanen fra Frederiksberg Station med stationerne Herlev, Ballerup, Måløv, Veksø, Ølstykke og Frederikssund.

1. januar 1880 overtog staten "De Sjællandske Jernbaner", men først den 1. oktober 1885 samledes de sjællandske statsbaner og de jysk-fynske statsbaner under betegnelsen "De danske Statsbaner", DSB.

Johannes og Ane Marie som unge

Marie Dorthea blev konfirmeret i Brønshøj kirke 21. april 1895, præstens dom over hendes kundskaber og forhold var mg og mg. Johannes var nævnt som jernbanearbejder og familien boede i banevogterhus nr. 3, Husum Mark.

4½ måned senere døde Nielsine, kun 36 år gammel, på Københavns Amts Sygehus på Frederiksberg 6. september 1895, og hun blev begravet på Brønshøj kirkegård 13. september 1895. I kirkebogen er noteret ( Køster (lægen) - Abort: Lungebetændelse - c 3 uger) Jeg ved ikke om det skal tolkes sådan, at hun døde af en lungebetændelse som følge af at hun har aborteret og har været indlagt i 3 uger ?!

En tragedie for familien, nu stod Johannes alene med 5 børn fra 10 år og nedefter, Julius var sikkert allerede ude at tjene, men om den ældste datter Marie på 14 var hjemme vides ikke. Det var vel også et stort ansvar at lægge på en så ung pige. Så hvordan Johannes har klaret det er ikke til at vide.

Til alt held mødte Johannes hurtigt en kvinde, måske kendte han hende i forvejen, for kun 7 måneder senere, 12. april 1896, giftede han sig med enken Ane Marie Hurup, tidligere gift med arbejdsmand Hans Peter Hansen, som døde 11. juli 1895, og mor til tre børn på henholdsvis 5 år, knap 3 år og lidt over 1 år. Vielsen foregik i Frederiksberg kirke, sikkert fordi Ane Marie boede på Lampevej (senere Howitzvej) på Frederiksberg, Johannes boede i Herlev. Forlovere var husejer Mads Svendsen, Herlev og sæbefabrikant Lars Rasmussen, Valby.

Ane Marie Hurup var født 17. august 1869 i Brøndbyøster og døbt 21. november 1869 i Brøndbyøster kirke, som datter af smedemester i Brøndbyøster Søren Petersen Hurup og Karen Marie Poulsen. Hun havde i sit første ægteskab fået tre børn Marinus Christian Frederik Hurup (kaldet Christian) f. 7. marts 1891 i Smallegade 3 i Sundby, de to andre børn Egon Villiam Hurup Hansen f. 24. august 1893 og Emma Johanne Hansen f. 24. januar 1895 var begge født på Køhlersvej 39, 1. i Sundby. Her var deres far også død.

 

Johannes og Ane Marie`s første fælles barn blev født 25. september 1897 på Oppe Sundby mark, som ligger mellen Ølstykke og Slangerup. Det var en datter og hun blev døbt Emilie KristianePedersen i Oppe Sundby kirke 12. december 1897. Følgende stod faddere ved dåben sæbefabrikant Lars Rasmussens hustru Karen Marie Rasmussen fra Valby (kommende svigermor til barnets halvstoresøster Marie), ungkarl Rasmus Rasmussen (Marie`s tilkommende) og ungkarl Peder Julius Pedersen fra Valby (barnets halvstorebror).

Deres anden fælles datter blev også født på Oppe Sundby mark og hun blev døbt Karen AstridPedersen 7. maj 1899 i Oppe Sundby kirke. Faddere var tjenestepige Marie Dorthea Kristine Pedersen (barnets halvstoresøster), tjenestekarl Peder Julius Pedersen af København, banearbejder (barnets halvstorebror), Jens Larsen af Frederikssund samt barnets moder.

Mellem maj og oktober 1899 var familien igen flyttet, denne gang til Brøndbyøster, hvor Johannes`søn fra første ægteskab, Ludvig, blev konfirmeret i Brøndbyøster kirke 1. oktober 1899. Nu var Johannes jernbaneformand.

Julius, Johannes`ældste søn, blev gift med Laura Marie Kristine Nielsen i Jesuskirken i Valby 16. december 1900.

 

Ellen ved sin konfirmation i Brøndbyøster kirke 22. april 1906

Ved folketællingen 1. februar 1901 boede familien stadig i Brøndbyøster på matr. 55b ejet af Anders Olsen og 9 børn var hjemmeboende. Samme år 14. april blev Nicolai konfirmeret i Brøndbyøster kirke.

Johannes` ældste datter, Marie, blev gift omkring maj 1902 med sæbesyder, senere urtekræmmer/detailhandler Rasmus Peder Rasmussen.

Alfred blev konfirmeret 4. oktober 1903 i Brøndbyøster kirke, og halvandet år senere 16. april 1905 blev Christian (Ane Marie`s søn) konfirmeret samme sted.

Ved folketællingen 1. februar 1906 så det ud til at familien havde slået sig lidt til ro, nu i banevogterhuset matr. 4c i Brøndbyøster med børnene Nikolaj, Ellen, Anna , Egon, Emma og Emilie. Johannes var stadig ledvogter ved Statsbanerne.

Den næstyngste af Johannes og Nielsine`s børn, Ellen, blev også konfirmeret i Brøndbyøster kirke 22. april 1906, og ca. 3½ måned senere, 9. august, nedkom Ane Marie på Brøndbyøster Nordmark ved Stolpevejen med datteren Rigmor Pedersen, som blev døbt  9. september i Brøndbyøster kirke. Fadderne var sæbefabrikant Rasmus Peder Rasmussens hustru Marie Dorthea Kristine f. Pedersen, Nørrebro, København (barnets halvstoresøster), ugift Ellen Wilhelmine Hansine Pedersen, Brøndbyøster (barnets halvstoresøster), sæbefabrikant Rasmus Peder Rasmussen (Ellens mand), tjenestekarl Anders Ludvig Pedersen, Grundtvigsvej, København (barnets halvstorebror) og tjenestekarl Christian Alfred Pedersen, Brøndbyøster (barnets halvstorebror). 

På samme dag 6. oktober 1907 blev sidste barn i Johannes` første kuld, Anna, og Ane Marie`s søn, også fra første kuld, Egon, konfirmeret i Brøndbyøster kirke.

 

Anna og Egon ved deres konfirmation 6. oktober 1907 i Brøndbyøster kirke

Johannes` 12. barn og Ane Marie`s 7. barn, Aksel Henry Pedersen, blev født i Søndre Ledvogterhus ved Stolpevejen i Brøndbyøster 1. maj 1909, og han blev døbt 31. maj i Brøndbyøster kirke. Faddere var banearbejdsmand Anders Ludvig Pedersen, Frederiksberg (barnets halvstorebror), tjenestekarl Christian Alfred Pedersen, Rødovre mark (barnets halvstorebror), tjenestekarl Marinus Christian Hansen, Frederiksberg (barnets halvstorebror), ugift Olga Christiansen, Frederiksberg (Ludvig`s tilkommende) samt barnets moder. Nu havde Johannes haft små børn i 30 år.

 

Året efter, 19. juni 1910, blev Ludvig gift med Olga Katrine Christiansen i Brøndbyøster kirke. Folketællingen 1. februar 1911 viser at familien stadig var at finde i Brøndbyøster, nu kun med fem børn hjemme, nemlig Anna, Emilie, Karen, Rigmor og Aksel.

 

1. oktober 1911 blev Emilie konfirmeret i Brøndbyøster kirke og 30. marts 1913 blev Karen konfirmeret i samme kirke.

 

Johannes og Nielsine`s søn Nicolai blev gift med Jenny Anna Johanne Jensen 3. maj 1914 i Brorsons kirke i København.

 

1. februar 1916, ved næste folketælling, boede de stadig samme sted, men nu kun med de to yngste børn hjemme. Johannes tjente kr. 1157,- om året, heraf betalte han skat til staten kr. 5,25 og til kommunen kr. 33,31. Men allerede året efter, i 1917, var de på farten igen, nu flyttede de til Tranegårdsvej 29 i Hellerup med de to yngste børn. Han var stadig ledvogter hos DSB, og det var sikkert igen et ledvogterhus, de flyttede ind i.

Emilie ved sin konfirmation 1. oktober 1911 i Brøndbyøster kirke

Måneden efter, 19. marts 1916, blev Alfred (søn af Nielsine og Johannes) gift i Glostrup kirke med Andrea Kirstine Andersen fra Glostrup, og endnu en måned efter, 30. april, giftede Ane Marie`s søn fra første ægteskab Egon sig med Inger Marie Jørgensen i Apostelkirke på Vesterbro i København.

 

Så skulle der alligevel gå tre år før der igen var bryllup i den store sammenførte familie, Anne Marie`s datter Emma blev borgerligt viet ved Københavns Magistrat 31. oktober 1919 med Axel Carl Petersen, og året efter blev det første af Ane Marie og Johannes` fælles børn, Emilie, gift 7. november 1920 i Hellerup kirke med stationsarbejder Rudolf Pedersen.

 

For Ane Marie, Johannes, Rigmor og Aksel var Tranegårdsvej 29 stadig deres hjem ved folketællingen 1. februar 1921. Og det var nok også her Ane Marie og Johannes 12. april 1921 fejrede deres sølvbryllup med alle deres børn, svigerbørn og børnebørn. Samme år 6. november blev to af familiens døtre gift i Hellerup kirke, Ellen (Johannes`datter) med bryggeriarbejder Harald Ejgil Karl Nelausen og Karen (Ane Marie og Johannes` datter) med sygeportør Carl Christian Andersen.

Ane Marie og Johannes` sølvbryllup 12. april 1921 med dine, mine og vores børn, svigerbørn og børnebørn.

Johannes` børn og Ane Marie`s børn og deres fælles børn.
Stående: Kristian, Otto, Emilie, Alfred, Karen, Ludvig, Emma og Egon.
Siddende: Julius, Ellen, Rigmor, Aksel, Marie og Anna.

Rigmor ved sin konfirmation 8. oktober 1922 i Hellerup kirke

Rigmor blev konfirmeret 8. oktober 1922 i Hellerup kirke og året efter blev hendes lillebror Aksel konfirmeret i samme kirke 7. oktober 1923.

 

Hvorfor Johannes som pensionist vendte tilbage til fødebyen, Glostrup, vides ikke, men det kan være fordi flere af hans egne børn, Ane Marie`s børn og deres fælles børn havde slået sig ned der. I hvert fald boede Johannes og Anne Marie, han som pensionist, og deres fælles søn Aksel, som gartnerelev, nu på Roskildevej 115 i Glostrup ved folketællingen 5. november 1925 i samme hus som Ane Marie`s datter Emma og hendes familie.

 

Deres yngste datter Rigmor blev gift i Glostrup kirke 9. april 1927 med gartnermedhjælper Theodor Christian Windekilde fra Brøndbyøster. Hendes forældre boede stadig på Roskildevej 115 (senere Hovedvejen 219 ved Røde Vejrmølle)

Johannes og Ane Marie

Dødsannonce ved Ane Marie Hurup Pedersen`s død i 1933

På et tidspunkt flyttede Ane Marie, Johannes og Aksel til Avedøre på Kettevej 37. 1. (dengang Glostrup kommune), men 1. juli 1929 vendte de tilbage til Glostrup by, hvor de flyttede ind på Stationsvej 18, 1. Aksel var arbejdsmand og her boede de også ved folketællingen 5. november 1930.

 

Ane Marie døde som 63-årig 11. juli 1933 på Københavns Amts Sygehus på Frederiksberg og blev begravet på Glostrup kirkegård 16. juli af sognepræst C. Nedermark. Sidste fælles adresse med Johannes var Stationsvej 13.

 

Johannes nåede at fejre sin 80 års fødselsdag inden han døde i sin sidste bolig på De Gamles Hjem i Glostrup 3. februar 1937. Begravelsen ved sognepræst C. Nedermark foregik fra Glostrup kirke til kirkegården samme steds, lige ved siden af Kirkebakkegård, som havde været i hans mors families eje i over 150 år. Måske blev han ovenikøbet begravet i jord, som tidligere havde hørt til gården.

De Gamles Hjem i Glostrup, hvor Johannes tilbragte sine sidste år (1933)