Bryllup i Kalvehave 21. maj 1921
Bagerste rk. fra venstre:
1. Hans Peter Jensen, brudens farbror 2. Karen Marie, hans kone 3. Maren Kirstine Jensen, brudens faster 4. Ane Marie Jensen, brudens faster 5. Carl H.P. Rasmussen, brudens onkel g.m Maren Kirstine 6. Jens Peter Jensen, brudens bror 7. Carl Chr. Jensen, brudens onkel g.m. Ane Marie 8. Marie el. Ingeborg Nielsen, brudgommens søster 9. Karen Sofie Jensen, brudens faster 10. Margrethe Nielsen, brudgommens søster
Siddende fra venstre:
1. Maren Johansen g. Jensen, brudens farmor 2. Karen Petersen g. Jensen, brudens mor 3. Johan Jensen, brudens far 4. Marie Elisabeth Jensen, brud 5. Peter Oluf Gunnar Nielsen, brudgom 6. Thora Rasmussen g. Nielsen, brudgommens mor 7. Emil Nielsen, brudgommens far 8. Hans Jensen, brudens farfar
Børnene foran fra venstre:
1. ? 2. Hugo Rasmussen, brudens fætter 3. Vanda Rasmussen, brudens kusine 4. ?

Peter Olaf Gunnar

Dette er historien om mine morforældres liv, baseret på kirkebøger, folketællinger, Peter fra Åkandegårdens slægtsbog, fotos samt papirer og dokumenter, som mine forældre heldigvis har gemt.

 

Peter Olaf Gunnar Nielsen

blev født på gården Lille Trelleborg i Hejninge d. 17. nov. 1896 og døbt d. 26. dec. 1896 i Hejninge Kirke. Gårdmand Peter Nielsens hustru i Forlev (hans farmor Karen Marie Jacobsen) bar barnet og gårdmand Ole Rasmussens enke (hans mormor Caroline Sophie Marie Astrup) stod ved. Faddere var ungkarl Martin Nielsen (hans farbror), Forlev og tømrer Kristian Rasmussen (hans morbror).

Hans far Niels Laurits Emil Nielsen (1866-1955) var født på Lyshøjgård på Forlev Mark, som den 3. ældste ud af en børneflok på 11 og begge hans forældre var ud af gårdmandsfamilier i området Vemmelev, Forlev, Hejninge mv. generationer tilbage.

Hans mor Thora Helene Rasmussen (1872-1954) var født i Ormslev af en børneflok på 5 og hendes fars slægt var fra dette område. Hendes mor var født på Halseby Mølle ved Tårnborg.

Thora og Emil blev gift d. 8. okt. 1895 i Vemmelev Kirke. Forlovere var gårdejer Peder Nielsen, Forlev og Jens Astrup Rasmussen, Hesselby. Hhv. Emil`s og Thora`s brødre.

De fik 7 børn, dog døde den yngste, Knud, i 1913 kun to dage gammel. Peter Olaf Gunnar, Sigfred Astrup Nielsen (1898-1978), Asker Emil Nielsen ( 1899-1982), Thora Marie Nielsen (1901-1984), Ingeborg Cæcilie Nielsen (1904-?) og Julie Margrethe Nielsen (1905-?).).

 

 

 

 

 

 

Gunnar blev konfirmeret d. 2. apr. 1911 i Skt Mikkels Kirke i Slagelse. Gunnar`s mormor, Caroline Sophie Marie Astrup, boede efter sin mands død hos familien indtil hun selv døde i 1917.

 

Emil solgte gården i Hejninge i 1918 og familien flyttede til Vemmelev, hvor han havde købt Elmegården (matr. 38b), men på det tidspunkt var Gunnar og Sigfred allerede flyttet hjemmefra.

Gunnar aftjente sin værnepligt ved Infanteriet i Slagelse (14. bataljon) fra 11. april 1917 til 19. december 1918 under 1. Verdenskrig og var også på Antvorskov Højskole.

At Gunnar ikke valgte at blive landmand, og i særdeleshed da han var ældste søn, som der var tradition for i slægten, kan der kun gisnes om, men i hvert fald valgte han en karriere indenfor Statsbanerne. Hvor Gunnar har boet og været ansat indtil 1921 vides ikke, men et gæt kan være Sorø.

Marie Elisabeth og Jens Peter i Kalvehave

Marie Elisabeth Jensen

blev født i Kalvehave d. 5. mar. 1901 og blev døbt d. 12. maj 1901 i Kalvehave Kirke. Faddere var pigen Ane Marie Jensen, Kalvehave (hendes faster), sypige Kirstine Petersen, Sandvig (hendes moster) og hendes far.

Hendes far Johan Jensen (1873-1951) var født på Kalvehave mark, som den næstældste ud af 12 børn, dog døde de 4 af dem som børn. Hans familie på både mødrene og fædrene side har i generationer boet i Sydsjælland i trekantsområdet Vordingborg, Mern og Kalvehave med masser af gårdmænd.

Hendes mor Karen Petersen (1870-1945) var født i Sandvig, som den tredje ældste af 7 børn, hvoraf en dreng døde som ganske lille. Begge forældre kom fra Sandvig. Hendes far var indsidder og daglejer ved agerbrug, men tilbage i slægten var der også gårdfolk. Det er hendes side af slægten, der kan føres tilbage til 1500-tallet i Ribe og Varde.

Karen og Johan blev gift i Kalvehave Kirke 25. nov. 1898 og d. 12. jan. 1899 blev deres første barn, Jens Peter, født.

 

Marie på sin konfirmationsdag

I okt. 1900 købte Johan hus i Kalvehave, matr. nr. 5d og 5e (adr. er i dag Ærtevænget 3, 4771 Kalvehave) formedelst kr. 2000,- med kr. 1000,- i udbetaling "Med Ejendommene følger disse rette Tilhørende og Tilligende og de derpaa opførte Bygninger med Komfur, Bryggerkedel, Vask og Spisekammerindretning, men derimod ikke Kakkelovnene, som Sælgeren forbeholder sig" - og her blev Marie født.

Hendes far arbejdede bla. ved landbruget, var nævnt som arbejdsmand og var også reservepostbud.

Marie blev konfirmeret d. 11. apr. 1915 og kom sikkert ud at tjene lige efter, for ved folketællingen i 1916 var hun tjenestetyende hos Brygger Christoffer Christoffersen i Nørre Viemose.

 

 

Marie som ung pige

Hun har også tjent på Lekkende gods, det fremgår af hendes fotoalbum, hvor hun har en billede af sin veninde, Margrethe Nielsen fra Horsbjerggården pr. Olstrup , som er hendes sengekammerat fra "Lekkende".

 Roskilde bispestol ejede én hovedgård i Bårse herred, nemlig Lekkende ved Mern, som kaldtes "bispernes ladegård" Lekkende, (1310 Lækynge, af Lækkia 'den sivende, langsomt løbende', gl. navn på Mern Å, og -inge), hovedgård 7 km syd for Præstø, oprettet 1774 af Vordingborg ryttergods og indtil 1993 i familien Raben/Raben-Levetzaus eje).

 

 

Marie og Gunnar som nyforlovede

 

 

Inger og Alice

Hvor Marie og Gunnar lærte hinanden at kende vides ikke, men de blev gift i Kalvehave Kirke d. 28. maj 1921. Forlovere var Marie`s far og snedker Hans Peter Rasmussen, Stensved (gift med Maren Kirstine, Marie`s faster). Gunnar var portør ved Sorø station og det var da en ganske smuk ung pige med mørkt hår, han giftede sig med.

D. 5. mar. 1922 blev deres første datter født på Frederiksberg, ca. 2 km syd for Sorø og hun blev døbt Rigmor Alice d. 17. apr. 1922 i Lynge Kirke. To år senere d. 29. jun. 1924 blev endnu en datter født og hun blev døbt Inger Margrethe d. 10. aug. 1924 i Lynge Kirke.

Ved folketællingen i 1925 boede Marie og Gunnar og deres to døtre på matr. nr. 11he Frederiksberg Sorø, men var midlertidigt fraværende til ophold i Kalvehave hos Marie`s forældre. Man kan antage, at de var ved at flytte fra en adresse til en anden, for ved folketællingen 5. nov. 1930 boede de på Obelsvej 10, 1. sal i Korsør og Gunnar var ansat som portør ved D.S.B. på Korsør Station og der boede de i hvert fald indtil Alice`s konfirmation 5/7-1936.

  

Gunnar blev d. 29. jun. 1936 tjenestemand og fik titel af togbetjent ved Statbanerne

Ved Ingers konfirmation 2/10-1938 var de flyttet til Tårnborgvej 51, hvor de boede indtil omkring november 1942, "hvor blok B tages i brug, antg først i november 1942" dvs. at lejligheden Nygade 35 st.tv. var klar til indflytning. På dette tidspunkt var den tredje datter lige kommet til verden d. 26. aug. 1942 og hun blev d. 25. dec. 1942 døbt Karin Lillian i Skt. Pouls Kirke i Korsør. De to ældste døtre var allerede flyttet hjemmefra.

Der var stor gæstfrihed hos Marie og Gunnar og familien samledes tit og Marie stod i køkkenet. Ole og jeg blev passet der som små, mens vores forældre var i Italien og jeg husker Morfar Gunnar som meget temperamentsfuld. Husker engang hvor min mormor stod i gangen og strøg, de har sikkert skændtes om et eller andet, ihvert fald skred han ud ad døren og smækkede den kraftigt. Han var også ret striks, hvis der var mad vi ikke kunne lide. Husker han kom hjem til frokost og spiste varm mad, og så var det bare om at spise, hvad der blev serveret. Der var to retter og gerne en slags grød eller vælling. Min mor har fortalt, at når hendes forældre havde været uvenner blev hende og Alice sendt ud og lege, og når de kom ind igen, var der fred og fordragelighed.

 

Familien i gården på Nygade 35 i Korsør

Gunnar havde en god arbejdskollega i Børge Karsholdt og han og hans familie i Sorø blev Gunnar og Maries bedste venner. Men ellers så de meget til familien, især Gunnar`s. Gunnar var kommunist og læste litteratur af kommunistiske forfattere bla. Hans Kirk  og Arturo Barea. Meget usædvanligt rejste Gunnar alene på ferie til udlandet to gange, i hvert fald en gang til Rom, hvor han mødte en katolsk pater, som han korresponderede med. Jeg har stadig en rosenkrans, jeg fik af ham.

Mens vi boede i Søndervangen, lige op til jernbanen, kørte godstoget ind imellem langsomt forbi og Morfar steg af toget, over skinnerne og ned ad skråningen til os. Jeg tror, at han var lidt af en charmør overfor damerne og når han besøgte os, skulle vi tit over i det lokale ismejeri hos fru Rønstrup og købe Succes-chokolade. Apropos hans temperament, engang spiste han suppe hos os og da tallerkenen af en eller grund vippede ned i skødet på ham, blev han så tosset, at han rejste sig og gik.

Men jeg husker også, at han fortalte historier efter hukommelsen, den bedste vi vidste var om Store Klaus og Lille Klaus.

Jeg elskede når Mormor Marie kom på besøg, for hun kunne fortælle historier om alle i Korsør og jeg sad med lange ører. Jeg tror min mor nogle gange syntes, det var for meget, men ikke mig.

 

Jeg husker så tydeligt dagen før min fødselsdag i 1960, hvor Morfar kom til skade ved en arbejdsulykke. Her afskrift af avisudklip fra 29. juli 1960

 

Pakmester alvorligt kvæstet paa Borup st. Brud paa rygsøjlen efter at være kommet i klemme mellem to tog

Pakmester P.O. Nielsen, Nyvej 35, Korsør blev i morges ved halvsekstiden alvorligt kvæstet ved en ulykke på Borup Station. Paa denne tid ankom et godstog fra Korsør til Borup for herfra at fortsætte som persontog til Roskilde. Godsvognene bliver derfor rangeret fra i Borup.

Den fungerende stationsforstander havde netop være ude for at tale med togpersonalet, og pakmester Nielsen stod da mellem to vogne. Da Stationsforstanderen var paa vej ind, saa han sig tilbage og opdagede, at pakmester Nielsen var kommet i klemme mellem pufferne paa de to vogne. I en tilkaldt ambulance fra Falck i Ringsted blev den kvæstede pakmester bragt til Roskilde Amts og Bys Sygehus, hvor han indlagdes. Pakmester Nielsen havde paadraget sig brud paa rygsøjlen, ligesom han havde brækket flere ribben.

 

Ulykken blev anmeldt til Direktoratet for Ulykkesforsikringen, men der er ingen papirer om evt. erstatning. I juli 1961 blev han afskediget fra DSB med pension. Han blev senere overført til sygehuset i Korsør, hvor han døde året efter d. 22. okt. 1961. Jeg husker at have besøgt ham på hospitalet, men faktisk ikke så meget om hans tilstand.

Her følger afskrift fra den lokale avis i Korsør efter hans bisættelse d. 25. okt. 1961 kl. 15 fra krematoriet i Slagelse:

 

Bisættelse

Pens. pakmester Peter Oluf Gunnar Nielsen, Korsør, blev i går eftermiddags bisat fra krematoriet i Slagelse, hvor et stort følge var mødt. Kammerater fra DSB stod æresvagt og Dansk Jernbaneforbund, Korsør afd. og 20. bataillons soldaterforening, Slagelse, faner paraderede.

Højtideligheden indledtes med slamen "Under dine vingers skygge", hvorefter pastor Birke, Korsør, talte ud fra ordene "Menneske, som har magt på jorden til at forlade synder".

- Mange ønsker en Gud, der kan forhindre alt ondt, krigsudbrud og ulykker, ikke mindst en ulykke som den, der ramte Gunnar Nielsen så hårdt for et års tid siden. Vi synes, Gud burde have hjulpet, men hvis han gjorde det, ville han tage ansvaret fra menneskene. Gud tager ikke ansvaret for os, han vil have, at vi skal leve som frie mennesker. Ethvert menneske må vist også en dag sige: "gud vær mig synder nådig". Vi må ydmyge os for Gud og indrømme, at vi alligevel ikke nåede det hele -

Med pakmester Gunnar Nielsens død er et retlinet menneske gået bort. Han passede trofast sin gerning for DSB, og det var et stort chok for hans kolleger, da han sdste år blev ramt af ulykken. Det sidste år har været strengt og krævet stor tålmodighed. De, fru Nielsen, var ham til stor glæde og opmuntring. De stod ved hans side til dety sidste.

 

Herefter sang følget "Kirkeklokke, ej til hovedstæder" og "Alt står i Guds faderhånd". Togfører J.P. Sørensen, Korsør takkede på kollegernes vegne for et mangeårigt godt kammeratskab og udtrykte dyb medfølelse med familien. En svigersøn takkede for deltagelsen

 

Det var en stor sorg da Morfar døde knap 65 år gammel, men for Mormor og resten af familien havde det været et hårdt år.

Heldigvis fik Mormor ikke økonomiske problemer, snarere tværtimod, nu kunne hun selv disponere over pengene, og hun og Karin tog da også på en velfortjent tur til Rom og Sorrento. Jeg ved ikke om Mormor og Morfar tidligere havde været i udlandet, udover en rejse til Norge.

Karin flyttede snart til København og i juli 1965 inviterede Mormor sine tre piger og mig med på en 14-dages tur til Gardasøen. Det var virkelig en vellykket og sjov tur, og her mødte Karin jo Jørgen, sin kommende mand. Senere på året inviterede hun os allesammen dvs. familien og nogle af dem, vi havde mødt på ferien, til middag på restaurant i Korsør.

I sommeren 1966 tog hun med os (familien Lindaa) på en tur til Jugoslavien og hun nød turen i fulde drag og skaffede sig hurtigt ligesindede veninder. Om aftenen var der musik og dans og de voksne drak den lokale Maraschino likør, som hurtigt blev omdøbt til maskinolie.

Da vi var yngre kom hun tit og passede Ole og mig, og vi kunne roligt tage venner med hjem, for hun tog godt imod dem og de kunne også godt lide hende. Da vi blev ældre var hun med på den værste, selv om vi var spillede høj musik og hun "sladrede" aldrig til vores forældre. Selv ikke da Bornholmeren pludselig gik i stå. Hun elskede også at få ordnet hår med curlere, sad og nød det med lukkede øjne og blundede derefter i tørrehjelmen. Og så var det altid ekstra hyggeligt, når det var vores tur til at have hende i julen.

Jeg tror ikke at hun følte sig ensom, hun havde en stor berøringsflade i Korsør og havde heldigvis tre døtre, i hvis hjem hun altid var velkommen. Og så var hun også selv meget gæstfri og rigtig god til at lave mad. Jeg husker, når hun havde gæster, stod hun i køkkenet meget af tiden, havde dårlig tid til at sidde ned. Tit inviterede hun til sin fødselsdag ud at spise på kro bla. Bromølle Kro, på hotellet i Korsør eller ude ved Korsør Skov.

I sommeren 1974 blev Mormor dårlig, vistnok noget med lungerne, og blev indlagt på Slagelse Sygehus. Hun kom sig dog og kom på rekreation ved Klint. Det var hun imidlertid ikke så begejstret for, hun ville hellere hjem. Hun var hjemme en tid, men blev syg igen og indlagt. Desværre døde hun d. 30. sep. 1974 på Centralsygehuset i Slagelse og hun blev bisat lørdag d. 5. okt. 1974 fra Slagelse Krematorium. Sammenkomsten efter bisættelsen foregik helt i Mormors ånd - varm mad, øl og snaps på restaurant i Slagelse.

Hendes urne blev senere nedsat på gravstedet på Vemmelev Kirkegård ved siden af Morfars.