Jens Guttormsen Aabel - min 4 x tipoldefar

Jeg er blevet opmærksom på, at visse personer på www.myheritage.com hæmningsløst har kopieret alle mine oplysninger om Aabel- og Astrup-slægten i Norge. Jeg har brugt meget tid, korresponderet med museer i Kristianssand, sågar selv besøgt Kristianssand og talt med slægtninge, så jeg synes ærlig talt det er uforskammet at stjæle andres arbejde. I det mindste kunne hun have krediteret mig mit arbejde. 

Jens Guttormsen Aabels anetavle

Den norske del af slægten kan føres helt tilbage 1500-tallet, dette er imidlertid ikke den historie, der fortælles her. Her er dog en forsmag på hvem, der er hans og mine forfædre.

Min tiptipoldefar Jens Aabel Astrup blev født i Norge i 1801, mens der stadig var rigsfælleskab mellem Danmark og Norge. Som stor dreng kom han til Danmark, og hans historie er delvis kendt, se "Møllerens enke".

Jeg var ikke meget bekendt med slægtsforskning i Norge, men da Norge hørte under Danmark på den tid, ligner deres kirkebøger de danske. Derfor fandt jeg hurtigt hans forældre Trine Jensdatter Aabel og Christian Astrup.

I flere år ledte jeg efter flere oplysninger om de norske aner, og en dag fandt jeg ved en simpel søgning på Google, Trond Finboruds norske hjemmeside, hvor Thrine Jensdatter Aabel var nævnt som datter af Jens Guttormsen Aabel. På hjemmesiden var en masse oplysninger om Aabel slægten, og da jeg kontaktede Trond Finborud kunne han beskræfte, at Jens var søn af Trine og Christian. Hele Aabel-slægtens historie var nemlig beskrevet i den norske bog " Aabel, Leigh og Pavels" ved Hartvig Munthe og det lykkedes for mig, at finde bogen antikvarisk i Norge. Slægten Aabel kan føres helt tilbage til 1500-tallet, men denne historie skal fortrinsvis handle om

Aabel gård, Birkenes ved Topdalselven. Jeg ved ikke hvor gammelt billedet er.

Jens Guttormsen Aabel  - min 4 x tipoldefar

Jens´ far Guttorm Guttormsen var født på Østre Foss i Tveit i Kristianssand ca. 1675. Han giftede sig med enken Anne Larsdatter og blev derved ejer af omkring 1/3 af Aabel gård i Birkenæs sogn i Kristianssand, de andre to tredjeparter ejedes af Guttorms fætter Knud Olssen. Guttorm kom således til Aabel gård i året 1702, og hans efterkommere har boet på gården i henved 200 år.

Guttorm og Anne fik tre børn, Jørgen i 1705, Jens i 1717 og Anne. Guttorm nævntes i 1713 at være betroet "kirkens ombud" i Birkenæs og af øvrigheden betegnedes han som " en velformuende mand". Han døde i 1733, tre år efter sin kones død, knap 60 år gammel. Sønnen Jørgen overtog Aabel-gård 28 år gammel i januar 1734, men allerede året efter døde han ugift, og broderen Jens Guttormsen Aabel overtog gården, kun 17 år gammel.

 

  • Udskrift af skifte efter Guttorm Guttormsen på Aabel 14. januar 1734

Ole Jensen Aabel 1757-1852 søn af Jens Guttormsen Aabel

Jens giftede sig i 1736 med Helene Andreasdatter fra Stendal i Høvaag, hun var ikke fyldt 16 år og han ikke 18 år. Helene var langt ude beslægtet med Jens, og tilhørte en gammel og rig slægt, hovedsagelig skipperslægt. Helene fødte 7 sønner og 7 døtre, men kun 6 sønner og 5 døtre blev voksne.

Den ældste søn Guttorm Jensen Aabel f. 1737 arvede Aabel gården. Han var gift to gange, først med Inger Bentsdatter fra Tvede og siden med Todne Gundersdatter fra Tvede.

Datteren Anne Jensdatter Aabel f. 1739 blev gift med Christopher Larsen Grimenæs, som var gårdbruger, lensmand i Vestre Moland og en rig mand.

Todne Jensdatter Aabel f. 1741 var gift to gange, første med Even Særensen Lund i Kristianssand og derefter med Carl Stigman, som siges at have været "Chirurgus ved Commandoen", og som skal være død på et dansk orlogsskib. I 1806 ved skiftet efter faderen opholdt hun sig i København.

Herman Jensen Aabel f. 1744 boede på Stendal gård i Høvaag sogn , som han vist nok havde fået i forbindelse med ægteskabet med Anne Tørrisdatter. Ved folketællingen i 1801 var hun enke, men havde 5 hjemmeværende sønner, alle sømænd. En skipper og 5 matroser.

Jørgen Jensen Aaabel f. 1748. I skiftet efter moderen i 1772 er han allerede i Danmark. Han blev købmand og handelsmand i Sæby, og stamfar til den danske Aabel slægt. Han giftede sig 1777 med Maren Severin Sørensdatter Møller, som samme år havde født en søn.

Den 24 Januarii 1777 blev et uægte hjemmedøbt Drengebarn fremstillet i Kirken til Daaben og bekræftelse, kaldet HANS SEVERIN. Moderen var Maren Severin SørensDatter, til Barnets Fader blev udlagt Andreas Bind en engelsk Skibs=Captain; som kom op til Sæbye Aar med sit ved Fladstrand strandede Fartøj og logerede Vinteren over 1776 hos ? Hans Mundrup, og rejste siden herfra ved Paaske tider i samme Aar hjem igen med sit førende Fartög.

Jørgen adopterede Hans Severin og gav ham efternavnet Aabel. Hans blev købmand og møller på Sæby mølle. Jørgen og Maren fik 7 børn. Deres yngste datter Marie Elisabeth Aabel blev gift med major og landstingskommisær Thomas Frederik Westenholz, og de blev oldeforældre til forfatteren Karen Blixen.

Andreas Jensen Aabel f. 1752 flyttede til Kristianssand og ejede ved sin død et hus i byen. Han blev gift med Ingeborg Villumsdatter Justnæs, og han døde kun 36 år gammel.

Anne Marie Jensdatter Aabel f. 1755 boede ved folketællingen i 1801 hos sin bror Jørgen i Sæby og var ugift.

Ole Jensen Aabel f. 1757 tog embedseksamen som præst i København og blev gift med Christine Margrete Pavel, også datter af en præst. Var sognepræst i Homedal og ved Kristianssands Domkirke, og senere i Justedal og i Urland. Han er stamfar til den talrigeste og mest kendte gren af slægten Aaabel i Norge. Den kendte, nu afdøde skuespiller Per Aabel, var efterkommer af Ole Aabel, og han ejede iøvrigt i et hus på Aabel gård i Birkenæs.

Inger Margrete Jensdatter Aabel f. 1761 blev gift med Aslak Aslaksen i Flekkefjord.

Johan Jensen Aabel f. 1763 var først sømand, og efter han var blevet gift med Sissel Guttormsdatter Tvede, ernærede han sig som handelsmand og skibsreder.

Den yngste datter Thrine Jensdatter Aabel f. 1763 var tvilling med Johan, og hun er også min tiptiptipoldemor. Se historien om hende længere fremme.

 

 

 

 

Birkenes kirke, nedrevet i 1858, da den var blevet for lille.

Som tidligere nævnt overtog Jens sin fædrene gård kun 17 år gammel og boede der i 40 år. Ved skiftet efter sin kone Helenes død, er han nævnt som "Gjæstgiver", og denne titel, som i gamle dage var et privilegiun, var nærliggende, da Aabel-gård var både færgested og "skydsstasjon", en slags gæstgiveri. Ellers handlede han også med "trælast og ved" i Kristianssand, havde en "vedjagt" og et hus i Lund i Oddernes, som nu er en del af Kristianssand. Desuden havde han "mange Penge udestaaende på Rente".

Da skiftet efter hans kones død blev holdt, ejede han "over 4000 Rdl. foruden sin Part (11 1/4 Kalvskind) i Aabel Gaard". Denne solgte han fire år senere til sin ældste søn Guttorm og tog "Føderaad i Gaarden" dvs. ret til bolig, mad og brænde. Men han flyttede til Kristianssand, hvor han var købmand, som sandsynligvis var trælasthandel og hermed forbundet skibsrederi. Konjunkturerne for dette var på daværende tidspunkt særdeles gunstige. Han opholdt sig også hos sin søn Jørgen i Sæby i Danmark og hos sin søn Herman i Stendal. Ved folketællingen i 1801 boede han hos sin søn Hermans enke, Anne Tørrisdatter, i Stendal. Sin sidste tid tilbragte han hos sønnen Johan i Kristianssand, hvor han døde i 1806 i en alder af 88 år.

Jens Guttormsen Aabel var således tiptipoldefar til min morfar og også til forfatteren Karen Blixen.

I en af historierne, Ringen, i Karen Blixens Skæbnefortællinger fabulerer hun over historien fra Sæby med den strandede engelske skipper, der gør en af byens piger gravid, og Jens Guttormsen Aabel optræder også i historien, kun ved navn, ikke som sig selv.

  • Her står jeg foran Aabel gård, som den ser ud i dag

  • Topdalselven

  • Aabel gård set fra Topdalselven

  • Birkenes kirke bygget 1858

  • Et af husene på Aabel gård

Kristiansand Domkirke

Min 3 x tipoldemor - Thrine Jensdatter Aabel

Thrine blev født 20. oktober 1763 på Aabel-gård i Birkenes i Aust-Agder, som tvilling med broderen Johan. I april 1784 var hun i Sæby i Danmark som fadder ved sin niece Helene Aabels barnedåb. 25 år gammel, 4. december 1798, blev hun i Kristianssand Domkirke viet til enkemand og snedker Christian Astrup.

Christian var kommet til Kristianssand i 1787 ifølge Borgerrulle for Kristianssand 1641-1820

20. december 1787 løste Christian Larsen Astrup, snekker, svennebrev av 3.9.1785, borgerskab i Kristiansand.

For at få bevilling til at drive sit erhverv måtte håndværkere og købmænd sammen med skipperne indskrive sig i en borgerbog. En sådan havde Kristiansand fra 1641. Mens handelen bragte byen indtægter udefra, producerede håndværkerne først og fremmest med henblik på byens eget behov. Både købmændene og håndværkerne var priviligerede, og hvert håndværk havde monopol på kun at producere de varer faget gav dem ret til. For at stå stærkere, dannede forskellige håndværksfag laug, og medlemskab var en betingelse for at udøve sit håndværk. Kun snedkere havde lov til at lave møbler, skrædderne havde lov til at sy klæder osv. Lauget kontrollerede tilgangen til faget, og derfor kunne medlemmerne selv bestemme produktionsmængde og priser.

 

For at blive håndværker måtte man begynde som læredreng hos en mester i 14-15 års alderen. Læretiden tog ca. 4 år, og havde læredrengen opført sig godt og udført sine pligter på en tilfredsstillende måde, kun han tage svendeprøven. Det var skik og brug blandt håndværkere at de skulle på vandring i det store udland. Han fik at vide hvordan han skulle forholde sig hos en fremmed mester, han måtte tilkendegive at han var en retskaffen svend, som havde rettigheder indenfor et internationalt system. Svendene fra Kristiansand rejste gerne til Danmark og Tyskland, men også til England. Denne vandretid fra by til by kunne tage flere år, og gevinsten var så at svenden vendte hjem med gode ideer om metoder og design. På den måde holdt håndværkerne sig opdateret med fagets udvikling på kontinentet.

Måske Christian havde gået på valsen fra 1785 og indtil han 1. november 1787 blev gift med Karen Guttormsdatter Sandrib. Karen fødte over de næste 8 år fem drenge og en pige. Lars Christian født 1788 død 1792, Gabriel født januar 1790 død samme måned, Lars født april 1793 død august 1793, Lars Christian født september 1794 død maj 1796 og Maren Dorthee født juli 1796 død august 1796.

Kun Gabriel født 12. januar 1791 blev voksen, han døde sandsynligvis uden at være gift og uden børn 26. marts 1842, som "Legdslem". Legd, betyder husgang, en form for omsorg for uforsørgede og fattige. De gik fra gård til gård med kort ophold hvert sted. Han døde i Fevang, få km nord for Sandefjord.

Christian blev oldermand i snedkerlauget 14. juni 1790 i stedet for Johan Astrup, som sandsynligvis var hans bror.

 

Fra Vestagdermuseets folder "Om eldre håndverkere i Kristiansand":

 "Af Snedkerne nævnes Christian Astrup, som den fortrinligste; han gjør gode Meubler; holder Svend og Drenge og bestandigt Værksted"

 

Karen døde 1. marts 1798 og blev begravet fra Kristianssand Domkirke. Christian var nu alene med den 7 år gamle Gabriel og allerede 4. december samme år giftede han sig med Thrine Jensdatter Aabel. Thrine fødte en søn 1. januar 1800, som blev døbt Jens Christian Christiansen, han døde kun en måned gammel 2. februar. Året efter, 29. november 1801, fødte Trine atter en søn, som blev døbt Jens Aabel Astrup ( min tiptipoldefar).

 

Christian d. 4. besøgte allerede i august 1630 Sanden, og bestemte at her skulle ligge en by. Det oprindelige bycentrum blev anlagt på en sandslette, deraf navnet på byen. Området var tæt skovbevokset og ubebygget, og det egnede sig derfor udemærket til anlæggelse af en helt ny, bymæssig bebyggelse med lige gader, hvilket var kongens billede af den ideelle by.

Området havde desuden gode havne på to sider og en sejlbar elv på den tredje. Indbyggerne i omegnen blev beordret til at flytte til de nyetablerede byområde, til gengæld skulle de få diverse handelsprivilegier og 10 års skattefrihed. I 1666 blev byen garnisonsby og senere besluttede kongen at flytte bispesædet fra Stavanger til Kristiansand, og dette fik stor betydning for byens vækst.

Indtil 1990`erne var byen garnisons- og fæstningsby med befæstning på Odderøya og Christiansholms fæstning midt i byen. I 1734 oplevede byen sin første bybrand, hvor 333 huse blev ødelagt. Dette førte til dårlig økonomi. Senere i 1700-tallet oplevede byens værfter stor vækst, og det varede helt frem til 1814, da Norge blev selvstændigt. Derefter sank folketallet drastisk og økonomien blev dårligere. Første i 1830`erne begyndte økonomien at blive bedre.

 

  • Christiansholms fæstning

  • Odderøya

Thrine og Christian boede i det område, der bliver kaldt Posebyen, i Kronprinsens gate 15 i år 1799 og 1800. Dette hus var en middelstor toetages bolig med krambod og stor have.

21. februar 1800 købte Christian huset på Skippergatan 31 i samme område og ved folketællingen 1. februar 1801 var Christian snedkermester i dette hus, han havde en svend og to lærlinge ansat, desuden havde familien en tjenestepige. I 1801 var der 4848 indbyggere og 16 snedkermestre i byen. Huset i Skippergatan eksisterer ikke mere.

Størstedelen af Kristiansand blev lagt i aske under den store bybrand i 1892 og en ny murby blev rejst på ruinerne. Posebyen er det som blev stående af den gamle bebyggelse, heldigvis mange smukke træhuse. Forklaringen på navnet Posebyen er noget uklar. Det kunne evt. stamme fra det franske ord "repos", som betyder hvilested. Indbyggerne i denne bydel havde netop gode indtægter ved at indlogere soldater fra fæstningerne. Dengang var der mange forrretninger og værksteder, og beboerne holdt høns og grise bag husene, hvor der var god plads. I dag er Posebyen Nordeuropas største sammenhængende træhusbebyggelse.

  • Kronprinsensgade 15 i Kristiansand

  • Kronprinsensgade

  • Velholdte huse i Posebyen

Christian døde 28. august 1808 og blev begravet fra Kristiansand Domkirke 3. september, efterladende sin kone og sønnen Jens 6 år, samt sønnen Gabriel fra første ægteskab, 18 år. Boet efter Christian var forholdsvis fattigt, så enken arvede 200 Rd. og de to sønner hver 113 Rd.

14. marts 1809 solgte Trine huset til fuldmægtig Toruf Foss ved "fledføring" for 113 Rd. (Fledføring er et norsk ord, som er en gammel betegnelse for en person, som svækket af sygdom eller alderdom eller tynget af fattigdom lod sig optage i en andens husstand). Toruf Foos var stortingsrepræsentant for Kristiansand fra 1821-1823. I oktober samme år solgte han huset til den franske konsul Pierre Frameny for 1000 Rd. !!

Jeg har ingen viden om hvor Trine og Jens flyttede hen efter Christians død, men bogen om Aabel-slægten fortæller, at hun døde 31. november 1815 i huset hos sin bror Hermans datter, Madame Helene Bech i Kristiansand. Imidlertid hed Hermans døtre Hartemine og Ane Henriche.

Ved skiftet, 9. december 1815, efter Thrine anføres om sønnen Jens "for nærværende Tid opholdende sig i Danmark".

Jens historie kan læses under "Møllerens enke".