Robert og Kristine 1917

Denne historie om min farmor og farfar`s liv har været en udfordring at skrive, da jeg ikke har kendt nogen af dem. Derfor er jeg glad for at mine forældre har gemt dokumenter, postkort og masser af fotos med oplysninger bagpå. Min far opfordrede mig i sine sidste leveår til, at vi sammen skulle sætte os ned og kigge i de gamle album, så jeg kunne få sat navne på ansigterne. Jeg troede, at vi havde tid nok, men pludselig var det for sent.

Derfor må jeg læne mig op af de oplysninger, jeg har hentet på diverse arkiver samt min egen hukommelse.

Kristine med sin mor

Kristine Nikoline Jørgensen blev født 9. novembr 1899 på Granlygård i Mastrup på Sejerø, som datter af gårdmand og møller Søren Jørgensen (1862-1901) og Ane Johanne Jensdatter (1864-1937) begge født på Sejerø. Hendes forældre var langt ude i slægt med hinanden, men det var ikke udsædvanligt på øen på den tid.

Hun blev hjemmedøbt 18 november af præsten og dåben blev konfirmeret i Sejerø kirke 10. dec. 1899. Hendes mor havde forinden født 5 drenge, Peder (1888 - ?), Kristoffer (1890-1893), Albert (1892-1962) og tvillingerne Jørgen Kristoffer og Jens Kristian i 1895, begge drenge døde 1½ år gamle med 7 dages mellemrum i maj 1897.

Hendes far døde som 39 årig, da hun kun var 2½ år gammel, 14. april 1901 og blev begravet d. 19 april fra Sejerø Kirke.

 

 

Skifte s.137 + 148. 1902 11 okt. - Efter gårdejer Søren Jørgensen af Mastrup, død 14 apr.1901, foruden enken Ane Johanne Jensen, er der de 3 fællesbørn:

1. Peder Mogens Jørgensen f.9 nov.1888.

2. Albert Jørgensen f. 20 juli 1892.

3. Kristine Jørgensen f. 9 nov. 1899.

Hun oplyser at ingen af den afdødes brødre er fyldt 25 år, og at afdødes fader er død, hvorfor hun fremstiller afdødes morbroder købmand Anders Thorsen af Sejerby som børnenes fødte værge.

Der bliver 615 kr. til hver af de 3 børn, til udbetaling når de fylder 18 år. Født på Sejerø.

 

Kristine`s konfirmation 1913 i Kalundborg

Hendes mor giftede sig igen d. 23. september 1902 med enkemand, bådfører Anders Mogensen Nielsen f. 1. juli 1859 på Sejerø, tidligere gift med Ane Petrine Jensen, død i 1884, der var ingen børn i dette ægteskab.

Kristine`s mor og Anders fik 3 børn sammen, Marie Petrine Nielsen født  13. juli 1903, Søren Thorsen Nielsen 19. dec. 1905 og Johannes Thorsen Nielsen  22. sept. 1907. Alle født på Sejerø.

Omkring 1911 flyttede hele familien til Kalundborg og i 1914 boede de på Kalundborg Lyng. Kristine blev konfirmeret i Vor Frue kirke i Kalundborg  19. april 1913.

 I 1916 boede Ane og Anders på Lundevej 10 med børnene Albert, Marie, Søren og Johannes. Anders var drager og tjente kr. 1038, heraf skat til kommunen kr. 18,91. Albert var tilflyttet dette år.

Billedet af Kristine på postkortet fra 1916

Kristine flyttede til Slagelse, i 1916 var hun ansat som ung pige i huset og linnedssyerske hos Frøken Thorsen ( Dorthe Kathrine f. 1862 på Sejerø), hendes fars kusine, i Løvegade 30 i Slagelse. Der var også to andre unge piger ansat som syersker. Kristine holdt kontakt med Frøken Thorsen, som hun kaldte tante.

 

9. marts 1916 sendte hun et postkort med et billede af sig selv til ?, bagpå skriver hun:

 

Kære alle tre.

I ønskes alle tre hjertelig Tillykke i Dagens Anledning. Jeg har det godt, jeg ved ikke om i kan kende mig, den unge Pige som er her, det er hendes Forlovede der har tagen mig inde i hans Værelse. Hils dem ved Tadebæk.

Venlig hilsen til jer alle

Kristine

 

Randers Dagblad 28. maj 1918

Robert og Kristine 1921 på havnen i Kalundborg

Det må være hendes kommende mand, Robert, der har taget billedet. Han aftjente sin værnepligt i Odense fra 1916-17 og der findes et fotografi af dem begge, hvor Robert bærer soldateruniform. I 1919 boede Kristine i Randers og 28/10-1919 tog hun til København ( på besøg ?), hvor hun boede hos sin storebror, Peder og hans familie på Nørre Alle i København.

26. dec. 1920 blev Kristine gift med Robert Lindaa i Vor Frue Kirke i Kalundborg. Hun var 21 år og bosiddende Udbyhøjvej 42 i Randers. Robert var 25 år, snedkersvend og ligeledes bosat i Randers i Danmarksgade 69.

Robert på Rekrutskolen i Randers 1916

Robert Harald William Christian Jensen Lindaa var født 13. september 1895 i Randers og døbt i Skt. Mortens Kirke 6. oktober 1895. Han var søn af skomager, musiker og til sidst bogholder hos Sagførerfirmaet Langballe & Andersen, Kristen Jensen Lindaa (1973-1938) og Maria Magdalene Lindgreen (1876 -1944), begge født i Kristrup ved Randers.

Robert var født som "uægte barn", og ved fødslen har Marie adresse på Østergade 34 i Randers, Kristens adresse på dette tidspunkt kendes ikke. Forældrene blev først gift to år efter hans fødsel.

Han var født med efternavnet Jensen, først i 1914 købte Kristen navnet Lindaa, da han iflg. en familieoverlevering var træt af at få de andre Jensen`ers post i opgangen.

Da hans søster Gyrrild blev født i 1898, boede familien i Fjordgade 175, Randers, ved broren Pouls fødsel i 1905 er adressen Kristrupvej 1, Kristrup.

Robert blev konfirmeret i Sct. Mortens kirke i Randers 10. oktober 1909 og på daværende tidspunkt boede familien i Søren Møllersgade 30, Randers.  I 1912 ved Gyrrilds konfirmation var familiens adresse, Mariagervej 44, Randers.

Helge 1924

 

 

 

Kristine og Robert flyttede på et tidspunkt til Holbergsgade 9 i Aalborg, hvor Kristine 17. april 1924 fødte tvillinger, en dreng og en pige. Pigen var dødfødt og drengen, Helge Wagn Lindaa, blev døbt i Aalborg Domkirke 22. juni 1924. Robert arbejdede da som nattevagt.

Kristine, Helge og Robert 1927

  

Robert og Kristine flyttede 6. november 1925 til Taasingegade 35 st. th. på Østerbro i Købehavn, og 31. oktober1929 flyttede hele familien iflg. folkeregistret til Næstvedgade 12, 4 tv., også på Østerbro.

Imidlertid figurerer Robert ikke på folketællingen pr. 5/11 1930. Derimod ser det ud til at Kristine (som var uden arbejde) og Helge var logerende i Næstvedgade hos hendes søster, Marie Petrine Nielsen, som arbejdede som manufakturekspeditrice hos F. Frederiksen, Wesselsgade 17. Iøvrigt var deres bror/halvbroder, Søren Thorsen Nielsen, også logerende hos Marie på dette tidspunkt.

Robert var snedker i Randers og i Aalborg nattevagt. Af fotos fra 1928-29 var han iført en uniform, som er identificeret som en vagtuniform fra Vægtergården på Axeltorv.

Kristine og Helge ca. 1934

Af årsager som ikke skal nævnes her, begærede Kristine d. 28/10-1930 separation fra Robert.

 20. dec 1931 blev Marie, hendes halvsøster, gift med sin arbejdsgiver, Leo Frederik Frederiksen, som havde været enkemand siden juni måned.

Kristine og Helge blev efter Mari`s giftermål boende i Næstvedgade, og 30. juli 1932 flyttede de til Wesselsgade 20A, 5. th. Måske fordi Kristine havde overtaget sin søster ansættelse i Frederiksen`s manufakturhandel i Wesselsgade 17 og nu kunne bo lige på den anden side af gaden.

7. okt. 1933 fik Kristine bevilliget skilsmisse fra Robert. Robert boede da Ølhom St. Jylland. 17. april 1934 (på Helge`s 10 års fødselsdag) flyttede Kirstine og Helge over på den anden side af gaden til Wesselsgade 15A, 2. th.  Nabo til Leo`s forretning.

Kristine foran Leo`s trikotageforretning på Aaboulevarden 60

 

 

Robert vendte tilbage fra Fausing-Auning kommune til København d. 25/9 1934 til enten Ryesgade 124 opg. 2, 1 v eller  24/9 1934 til Colbjørnsensgade 6, 2. v. Det er lidt svært at forstå Københavns Kommunes folkeregisterkort. Om det var for at få kontakt sin Kristine og Helge vides ikke.

Iflg. Kraks vejviser åbnede Leo trikotagehandel på Aaboulevarden 60 fra 1937, efter at ejendommen i Wesselsgade var solgt, og indtil 1939-1940 (dette er også bekræftet af Kristine`s niece, Busse - datter af Søren og Jenny - som husker at Kristine syede kjoler til hende, da hun var lille). Kristine passede denne forretning, derfor er det sandsynligt at antage, at hun også var ansat i Wesselsgade 17.

Kristine blev syg og tilbragte noget tid hos sin bror, Albert og hans kone, Christine, kaldet Kren, i Kalundborg.

13. oktober 1938, ca. 14 dage efter Helge`s konfirmation, døde hans mor af Encephalites Paralyses Cordes, Hjernebetændelse hos Mari og Leo på Carl Plougsvej.

Hun blev begravet fra Bispebjerg krematorium på Bispebjerg Kirkegaard 16.okt. 1938.

 

Københavns Byret

Skifteretten

Forseglingsprotokol 1863-1943

 

Krestine Nicoline Lindaa, født Jørgensen

Fraskilt Expeditrice

2-439-1x offsk

 

Side 299                                 439 off Skifte

Efter fraskilt Ekspeditrice Krestine Nicoline Lindaa, født Jørgensen, ifølge fremlagt Skrivelse fra Frederiksberg Birks Skifteret den 13. ds. er  død 38 Aar gammel under et midlertidigt Ophold Carl Plougsvej 6,2. Boede Wesselsgade 15A, 2

Afdødes Svoger Manufakturhandler Leo Frederiksen, Carl Plougsvej 6,2

For og med Komparent med lrs K. R. Thoft

Komparent Frederiksen bemærker at der er en umyndig Arving i Boet, som herefter toges under offentlig Skiftebehandling.

F s A e h forklarer Komparent Frederiksen at Afdøde efterlader følgende:

I    Løsøre på Bopælen til hvis Vurdering ? Betj? M. Petersen

II   Sparekassebog No. 19319

      m. Bikubens Nørrebro Afdeling  stor  kr. 1175,96

III do. No. 21580

     m. Bikubens Nørrebro Afdeling  stor   kr.   169,02

IV Behj.? fra Sygekassen Fremtiden         kr.   100,00

     Som er oppebaaret af Komparent Frederiksen, som lovede at aflevere Regnskab

V  Sparebevis og Livsforsikrings Dokument

     Litra SR No. 34989  m ”Fremtiden” hvorefter Afdeling v livsforsikring fra kr. 576,00

Beg næst efter Pah? er formentlig

Afdødes Livsarvinger

De under II  III  & V  opførte Aktiver toges i Rettens Bevaring.

Med henhold til Arveforholdene forklarer Komparenten at Afdøde kun har været i eet Ægteskab med Kontorist Robert Harald William Christian Jensen Lindaa, hvilket Ægteskab i Henhold til Brev af 29. November 1933 er opløst. Bevillingen fremlagt.

Afdøde efterlader sig ikke andre Livsarvinger end en i Ægteskab født Søn, Helge Vagn Lindaa, født 17. April 1924, bor hos Kpt. hun har ikke Adopteret og efterlader ikke Testamente.

Komparent Frederiksen bemærker, at han ønsker at beskikkes som Værge for den umyndige Arving og forventer at blive det.

Komparent Frederiksen anmoder om at Landsretssagfører Thoft maa blive antaget som Kurator i Boet.

21. Oktober 1938 kl. 10

 

Helge boede efter sin mors død hos sin moster Mari og Leo. Hvor de boede efter 1939 er uklart, men formentlig på Frederiksberg Alle 21. (Muligvis boede Leo, Mari og Helge på Florensvej 13, 2. fra 1940-1942, hvor Leo arbejdede som repræsentant).

I henhold til kongelig bevilling af 10. februar 1943 blev Helge adopteret af inspektør Leo Frederik Frederiksen og hustru Marie Petrine, Frederiksberg alle 21B, 3. Helge var da knap 18 år.

Robert havde,så vidt jeg ved, ikke kontakt med sin søn, dog ved jeg at han, efter at Helge var blevet voksen og gift, telefonisk kontaktede ham. Men Helge ønskede ingen kontakt.

Robert blev igen gift 27. maj 1944 i Brahetrollebog kirke med Ellen Pedersen Brøsted fra Auning, da arbejdede han atter som snedkersvend. Og først da han var 56 år gammel blev han atter far til Lone Brøsted Lindaa, født 9. maj 1951.

Robert døde 1. juli 1969 i sit hus på Solsortevej 27 i Randers, uden at hans datter vidste, at hun havde en halvbror. Han blev bisat på Auning kirkegård.

Robert længst til højre med sin kone, Ellen.