Anders Sørensen (1522-1598)

Mine 9 x oldeforældre

Anders Sørensen, søn af den velhavende borgmester i Ribe, Søren Jakobsen Stage og Anne Søren Klynes datter, blev født 16. november 1522 i Ribe. Han har rimeligvis gået i Ribes Latinskole, men kan efter nogle års skolegang i sin fødeby være sendt til Hamborg i et par år for at lære tysk, regning og skrivning.

Hans families historie rummer blodige slagsmål og drab. Dette var dog ikke specielt kendetegnende for hans familie, hvilket byens retsprotokoller fra den tid vidner om. På den tid var det skik at være bevæbnet på rejser, men våbnene skulle lægges når man kom hjem, hvilket ikke altid blev overholdt. Derfor kunne man let støde på borgere bevæbnede med sværd eller spyd, både i ædru og beruset tilstand. Endvidere var det helt almindeligt at bære at knive, almindeligvis to, en kniv og en daggert (en lang kniv). Straffen for et drab, som ikke var foregået ved overlæg eller på en sagesløs mand, udløste kun bøder til den dræbtes familie, kongen og byen. I andre tilfælde kunne man unddrage sin straf ved flugt, og senere kun man så købe sig fred med den dræbtes slægt og kongen. Det var heller ikke ualmindeligt at selskaber på den tid endte i voldelige sammenstød.

 

Den vigtigste og mest magtfulde gruppe blandt indbyggerne i Ribe var uden sammenligning borgerskabet. En lille gruppe købmænd besad en stærk økonomisk stilling og havde monopol på pladserne i byens råd. Man taler ligefrem om disse familier som "patricierfamilier". Det sociale skel kom først og fremmest til udtryk patricierslægternes indbyrdes ægteskaber og rekruttering af håbefulde, fremadstræbende unge mænd gennem ægteskaber med deres døtre og enker. De udgjorde et socialt netværk, som satte sig på borgmester- og rådmandsposterne og dominrede byens liv. Adskillige slægter gjorde sig gældende i renæssancens Ribe.

Borgerstue 1500-tallet

Anders blev som 20-årig gift på Ribe rådhus i 1572 med den jævnaldrende Kirstine Lauridsdatter, datter af borgmester i Ribe, Laurids Thøgersen og Karen Jensdatter Varder. Deres bryllupsfest blev fejret på byens rådhus, hvilket var første gang det sås. Senere blev traditionen fulgt op, da deres egne børn blev gift.

Omtrent samtidig med giftermålet, i foråret 1573, må Anders, til trods for at han havde en rig far og hans kone må have haft en vis formue, have startet sin selvstændige virksomhed.  Han begyndte med en lille krambod i Nørregade, og allerede der kom han, dog uforskyldt, i klammeri med en kunde. Samme forår begyndte han at leje af byens jord og fik skøde på en "kålgård" dvs. en have, hvor man dyrkede kål og andre køkkenurter, med bygning (lysthus) på St. Hans Holm.

I 1573 kom han en aften ved et drikkelag til, med en kniv, at såre Povl Hansen, søn af rådmand Hans Jensen, således at han døde dagen efter. Selv om hovedskylden lå hos Povl Hansen, der allerede var blevet sendt bort fra to drikkegilder. Det trejde sted han opsøgte var hos Morten Kræmer, hvor Anders allerede sad og drak med to andre. Povl provokerede Anders og straks fòr de på hinanden med dragne knive, og Anders sårede Povl ved det ene øre. Man fik fat i bartskæreren, som forbandt ham og fugte ham hjem. Han ville imidlertid tilbage og drikke med Anders. Værten ville ikke have mere parlementeren og de to unge gav hånd. Dagen efter døde Povl Hansen, og efter mange forhandlinger de tos familier imellem blev Anders dømt til at  betale mandebod og bøder til afdødes familie. Imidlertid fik Anders i 1575 ved andres mellemkomst et beskyttelsebrev fra kongen, der sikrede ham mod enhver "fjendtlighed".

 

Der var sikkert adskillige, især ældre mænd i byen, der ikke brød sig om Anders`opførsel, men det forhindrede ikke Anders at få æren af at blive Majgreve. Dvs. leder af Majgildet d. 1. maj, som fejrede sommerens komme til byen.  Latinskolensdisciple pyntede sig med grønt i hattene, og guld og ædelstene på tøjet. Optoget samlede så gaver ind hos byens velhavere til de fattige disciple.

Nederdammen 31, Ribe`s ældste hus. Nederdammen i dag en del af Ribe`s gågade.

Anders` far døde i 1577, og de eneste arvinger var ham og hans to søstre, Marine og Dorethe. Selv om Søren stadig var blandt de to rigeste i byen, havde han dog de senere år betalt mindre i skat. Men uagtet denne tilbagegang skal han have efterladt sin søn 40.000 Dr. (danske rigsdaler) samt de to døtre hver 20.000 Dr. i rede penge, foruden huse og andet gods.

I 1577 og 1578 skulle Anders betale så meget i skat, at han beklagede sig over det til "Borgmestrene, Råd og 24 Mænd". Det blev dog ved det, og hans betalte sin skat.

Anders og Kirstine boede da ved siden af det daværende rådhus i Grønnegade, men flyttede nu ind i faderens hus, som lå på Nederdammens Nørreside og i 1585 købte han to øde huse, som lå øst for hans eget. Det siges, at han genopbyggede mange huse i Ribe efter den store ildebrand i 1580, og iøvrigt ejede han huse i næsten alle gader i byen.

Efter den store arv fra sine forældre udvidede Anders i høj grad sin handelsvirksomhed. Han blev således den største lejer af byens jorde, navnlig enge. Året efter fæstede han flere marker og enge, højst sandsynligt af hensyn til sin store studehandel. Salget af studene foregik fortrinsvis til Hamborg og Holland. Et par gange rejste Kirstine, da Anders var forhindret i 1596 og efter hans død, til Hamborg. Anders fik i 1580 en kongelig tilladelse til at tappe vin potte- og kandevis, fordi han havde en mængde vin liggende, som han havde fået som betaling fra hollænderne. Anders var nu en meget formuende mand.

Han indtog efterhånden en anselig stilling i byen og hans skatteansættelse steg. I 1583 blev han hospitalforstander ved Ribe Hospital.

En vigtig del af Ribes handel kom fra fiskeriet, som blev drevet fra Blåvandshuk og sydpå og bla. fra øerne Mandø og Fanø. I 1581 var der 26 skibe, som drev  torsk- og hvillingfiskeri fra Sønderho, heraf tilhørte de 12 mænd fra Ribe. Anders beskæftigede sig også med fiskeri, og i 1596 var han i Sønderho om forretninger. Her blev han angrebet af rosen, og som følge af hans længere ophold der, måtte hans kone, Kirstine, tage til Hamborg og ordne forretningerne. Han ejede også huse og fiskeboder i Sønderho.

At han også beskæftigede sig med skibsrederi, kan man slutte af at han i 1592 fik en kongelig tilladelse til at udføre noget egetræstømmer, som han havde samlet med hensigt på at bygge et skib. Da han så ikke havde til hensigt at bygge skibet alligevel, måtte han have en tilladelse, da egetømmer ikke måtte udføres landet. Han fik dog tilladelsen for denne ene gang. Senere, efter hans død, lod Kirstine mindst et skib bygge. 

I 1588 blev han rådmand, og af nogle ubetydeligheder blev der en heftig strid mellem ham og adelsmanden Movrits Podebusk. Først i 1589 om ejendomsretten til et hus i Grønnegade, og senere beskyldte Podebusk Anders for at have fremlagt falske breve under en proces i Holland, og prøvede, selv om han ikke havde bemyndigelse til det, at forbyde Anders sæde hos Borgmester og Råd . Da sendte Anders sin virksomme og dygtige hustru, Kirstine, til København og det lykkedes hende at opnå to kongebreve. Ved det ene tog kongen hendes mand under sin beskyttelse, og ved det andet befalede han Borgmester og Råd at lade Anders nyde sæde iblandt dem. Hermed faldt hele sagen til jorden.

I 1591 slog han en mand med et spyd, hvilket begivenhederne ved hans død vidner om, at han havde en vane at gå med et sådant.

Kirstine og Anders fik 9 børn, 4 sønner og 5 døtre. Anders og hans børn liv og skæbne var et eksempel på den vold og blodsudgydelse, der herskede i visse kredse i Ribe på den tid.

Den ældste søn, Jens Andersen Klyne, som altid blev nævnt med tilnavnet Klyn, blev født 9. marts 1574. Han blev 16. september 1605 gift med Anne Jensdatter. Han var en uforbederlig slyngel, slagsbror og ballademager, og 18. juli 1610 blev han ironisk nok dræbt af en tysker, da han overværede en batalje mellem to andre.

Den ældste datter, Anne Andersdatter Klyne, blev født 21. oktober 1575. Som 18-årig blev hun på Ribe rådhus gift med den 52-årige biskop Peder Jensen Hegelund, som havde mistet to koner. Han havde mødt Anne til et bryllup i Bogense, og der havde hun gjort et så stort indtryk på ham, at han lod to andre "koneemner" ligge. I hans dagbog kan man se at han var forelsket, da han skrev på hebraisk, hvilket var almindeligt i sådanne situationer. Det var en handlekraftig og robust kvinde, der flyttede ind i præstegården i Skolegade. Børnene, som blev passet hos familie, blev hentet hjem. Anne fødte 9 børn fra 1594 til 1608. Som købmandsdatter må hun have suget til sig, for hun tog til markeder og var i Sønderho for at købe fisk til husholdningen. Hun indkøbte tømmer til at sætte kannikegårdene i stand, og ordnede regnskab, når der skulle sendes penge til sønnen, Jens, som studerede i udlandet. Hun handlede kvæg  og blev betroet store summer for stiftet, som hun bragte frem og tilbage mellem byerne. Hun blev sågar betroet at rejse med hele præsteskatten til Haderslev på stiftets vegne. Hun overlevede sin mand med mange år og døde som enke i 1640.

Karen Andersdatter blev født 2 oktober 1577 og 17. oktober 1595 blev hun gift med Niels Hansen Søhane, søn af rådmanden Hans Jessen Søhane, som var en handlekraftig og snarrådig mand. I 1573 var Hans Jessen, som sejlende sømand, udsat for en sørøverangreb , og det lykkedes ham at overmande fem af dem. De blev ført til Ribe og henrettet. Deraf tilnavnet Søhane. Han var populær blandt de menige borgere i Ribe, og de forsøgte at få ham indsat som borgmester. Men hans søn, Hans, var ikke fri for at ligne sine svogre i voldsomhed og lyst til ballade, og var tillige en skidt person, som satte både sin og sin hustrus arvede formue over styr. Familien levede i usle kår, da Karen og et par af børnene omkom på en sørejse mellem Sønderho og Ribe 12. juni 1615.

Søren Andersen blev født i Ribe 21. august 1581, og som voksen deltog han i sin broder Jens` vilde liv. Den 2. november 1602 blev han dødeligt såret på et værtshus i Hamborg og døde 3 dage efter i Ribe.

Hans Andersen født 4. november 1584, fulgte i sine brødres fodspor og 12. december 1604 dræbte han sin søster Karens  svigerfar, den 72-årige rådmand Hans Jessen Søhane. Han blev 22. december 1604 henrettet på Torvet i Ribe. Derefter blev han lagt i en ligkiste og båret af "de fornemmeske unge karle" hen til Sortebrødre kirkegård. Til trods for hans udåd blev han begravet i indviet hellig jord og under deltagelse af respektable folk. Det handlede dels om, at tidens mennesker var religiøse, og at det derfor var vigtigt med en ordentlig begravelse for at undgå den dødes evige fortabelse, og for at redde lidt af slægtens ære efter den ydmygende henrettelse. Hvis han havde lidt en almindelig død, var han formentlig blevet begravet inde i en af byens kirker, som var traditionen blandt borgerskabet.

Lisbet Andersdatter blev født i Ribe 6. december 1585. Hun giftede sig 9. juli 1604 med Jens Andersen Guldsmed, som var fra en anset familie i Ribe. Han var købmand og drev navnlig handel med okser. I 1625 kom han under et skænderi til at dræbe sin bror.

Maren (Marine) Andersdatter blev født 26. november 1587 og 21. april 1605 blev hun på Ribe rådhus gift med Peder Jakobsen fra Odense, søn af biskop Jakob Madsen i Odense.

Frederik Andersen Klyne, som sin storebror Jens med tilnavnet Klyne var den eneste af sønnerne, som var en ordentlig og hæderlig mand. Da han er min 8 x tipoldefar, vil jeg fortælle om ham i et særskilt afsnit.

Det yngste barn, datteren Ingeborg Andersdatter, blev født 22. april 1593 i Ribe. På Ribe rådhus blev hun d. 22. september 1616 gift med lægen Kristen Bording, som var født i Aarhus.

Tilsyneladende gik alt godt for Anders og Kirstine og to døtre var blevet godt gift. Imidlertid begyndte deres sønner at volde dem problemer, især den ældre, Jens Klyn.

1. maj 1598 holdt Latinskolens disciple som sædvanlig deres Majfest, og som følge af festlighederne kom mange udenbys borgere til byen. Om eftermiddagen besøgte Anders sin svoger, magister Jakob Svanning i Puggårdsgade, hvor han faldt i drikkelag med bla. herredsfogeden i Gjørring herred, Søren Jensen Bramming. Det foregik dog i al venskabelighed. Herredsfogedens kone ville have ham hjem til deres logi, men han lod sig ikke rokke. Anders forlod på et tidspunkt huset fulgt af magisteren, da han vil besøge sit barnebarn, en søn af biskop Hegelund, som var syg. Herredsfogeden var fulgt med og gik med ind til biskoppen, som bevidner at han var "vel beskjenket".

På et tidspunkt gik Anders ud i gården og herredsfogeden fulgte efter og pludselig stod han med draget sværd mod Anders. Anders befalede sin dreng at hente sit spyd og herredsfogeden satte sig i positur og svang og truede med sit sværd. Han løb frem mod Anders og snublede og tilførte ham et sår bagpå venstre ben, i låret og værst på skinnebenet. Indtil 3. maj om aftenen blev Anders liggende i sin svigersøns hus, hvorefter han blev båret til sit eget hjem, hvor han døde af sine sår dagen efter. Drabsmanden blev dømt fredløs, senere blev dommen annulleret og sagen endte med et forlig.

Anders blev begravet 7. maj i i St. Kathrine kirke. 10 år efter hans død fik hans svigersøn, biskop Hegelund, udfærdiget et epitafium (ligtavle). Det blev temmelig stort bestod af 3 tavler, desværre er det gået til grunde.

 

Denne mindesten ligger lige indenfor døren i Skt. Catarinæ kirke i Ribe, ved siden af én for hans far, Søren Jakobsen Stage

 

OG HVILER HER I HERREN ERLIG MAND ANDERS SØRENSEN RAADMAND I RIBE SOM DØDE AAR MDXCVIII DEN III MAI I HANS ALDERS XLVIII OG HANS HUSTRU ERLIG QUINDE KIRSTINE LAURIIZ TØGERSDAATTER SOM DØDE AAR 1634 DEN 17. OCT I HENDIS ALDERS LXXXII

MARGARETA ANDERSDATTER KLYN

FØD ANNO 1651 DØD ANNO 1688

 

Jeg ville aldrig være nået så langt tilbage i min slægt, hvis jeg ikke var stødt på Lars Skovvang Larsen`s hjemmeside www.aneopslag.dk

Øvrige kilder:

J. Kinch: "Ribe bys historie og beskrivelse" bind 2 

Ole Degn: "Livet i Ribe 1560-1700"

Ole Degn doktorafhandling Rig og fattig i Ribe bd. 2

Samlinger i Jydsk Historie og Topografi 1. Rk., 1. bind

Ribe Bys historie bd. 1+2